Der blev samlet masser af affald i den senste uge

Foto: Naturens HÅnd

Der blev i alt samlet 84 kg affald i Billund Kommune i sidste uge.

Heraf var der ca. 230 mundbind og 91 stk. fastfood emballage, hvilket er mindre end forudset.

Der var ikke så meget McDonalds emballage imellem i det affald der var samlet, om det skyldes at McDonalds ikke er repræsenteret i Billund Kommune, eller folk er blevet bedre til at skille sig af med McDonalds affaldet korrekt efter et drive-in besøg kan man kun gætte på, for McDonalds emballagen plejer at være godt repræsenteret.

Der blev fundet en hel del poser fra Franske hotdogs og emballage fra købesandwich.

Ud over de sædvanlige mange energidrik og øldåser, lå der overraskende meget ispapir og slikposer.

Den store totalvægt skal naturligvis også ses i, at der er flere der har gået en affaldstur i år end sidste år, samt at det har været muligt at gå hele uge 15 i stedet for blot en weekend.

I torsdags blev der på Odinsvej og Vejle Landevej alene fundet 30 kg affald, og for to uger siden blev der på Ringvejen samlet fem store affaldssække, der dog ikke indgår i de 70 kg.

 

I Sdr.Omme lå der mindre affald end sidste år.
Hos dagligvarebutikkerne Meny og Fakta, samt de lokale butikker var der heller ikke meget affald at komme efter, for de havde selv ryddet pænt op, så det roser Allan Rasmussen fra Naturens hånd dem for. Han siger endvidere: “Man kan håbe, man kan sige det samme når man handler hos dem om 3-6 måneder. Det er klart mere indbydende at handle ind i en dagligvarebutik, når den står pænt opryddeligt, frem for at der flyder med mundbind og emballage op langs butikkernes mure. Det er vores alle sammens ansvar at holde naturen fri for henkastet affald.”