Bülows Hjørne: Hitler som en følsom teenager

Af Louis Bülow

Hejnsvigs livskloge, gamle mand – Anders Andersen – aflagde nærmest dagligt visit i den solide malermestervilla fra 1919, mit barndomshjem, i lillebyens hovedgade og satte sig godt tilrette ved langbordet i den lune dagligstue. Gavmildt delte han ud af al sin viden, indsigt og livsvisdom over en dampende kop Madam Blå og et stykke af Oluf Bagers bedste konditorkage.

I mine unge år indviede han mig således på nænsom vis i skæbnefortællingen om Nazitysklands Adolf Hitler, der ellers blev set som historiens mest foragtede diktator. Selve inkarnationen af absolut ondskab og i det gængse mediebillede fremstillet som en gemen massemorder, født med viljen til at udslette det jødiske folk.

Hitler Som Barn – Kilde: Wikipedia

Men Gamle Andersen var meget mere nuanceret end som så. Ved at fortælle mig om Adolf Hitlers barndom og opvækst i Linz i Østrig med fokus på moderen Klara, som Adolf elskede over alt i verden, fik han på finurlig vis hevet den dæmoniske Førerskikkelse ned på jorden og lod ham fremstå i close-up som dét, han var – et almindeligt menneske af kød og blod.

Adolf Hitlers Moder klara – Kilde: Wikipedia

Gamle Andersen forstod dengang at vække min store interesse og passion for det historiske, og i de forgangne seks årtier er det blevet til et væld af artikler, kronikker, essays og features i dagblade, i tidsskrifter og historiske magasiner.

Den artikel, der gennem et langt livs skriverier først og sidst formåede at få læserne op i stolen og sætte sindene i kog, skulle vise sig at være den kontroversielle historie om Hitler som en følsom teenager.

Her er den så, beretningen om den purunge Adolf i dyb sorg over moderens død, som jeg dengang fik den genfortalt af Gamle Andersen i Hejnsvig …

Adolf Hitler – rodfæstet i indædt jødehad og antisemitisme – var hovedarkitekten bag folkedrabet på 6 millioner jøder men var alligevel til at tale med en gang imellem, når det netop gjaldt jøderne. Historikere har kendskab til mindst et tilfælde, hvor Føreren personligt greb ind for at beskytte en jøde mod sit eget – og det nazistiske – terrorregime.

Da nazisterne i marts 1938 havde invaderet Østrig og proklameret Anschluss, satte forfølgelsen af jøderne ind med det samme. De blev ydmyget, mishandlet, deporteret til KZ lejre, mange af dem myrdet.

Samme år modtog Hitlers Rigskancelli et privat brev fra Dr. Eduard Bloch, der boede i Østrig i Hitlers hjemby Linz, og som næsten 40 år tidligere havde været Hitler-familiens jødiske huslæge. Den 66-årige familielæge var blevet tvunget til at lukke sin lægepraksis og bad nu indtrængende Hitler om hjælp.

Dr. Eduard Bloch i Linz – Kilde: Wikipedia

Som huslæge for Hitlers forældre havde han behandlet Hitlers far Alois Hitler og moderen Klara, da hun blev ramt af en dødelig brystkræft. Også Hitler selv, dengang en stor dreng, havde han taget sig af, da han blev syg med lungesymptomer.

Hitlers fader Alois Hitler – Kilde Wikipedia

Hitler reagerede prompte på brevet og satte Dr. Bloch og hans familie under Gestapos beskyttelse med vidtrækkende privilegier. Hvor alle andre jøder i Linz blev forfulgt, fordrevet fra hus og hjem og deporteret til KZ lejre, kunne Bloch helt uforstyrret blive boende i huset på Palais Weissenwolff.

Bloch-familien bevarede retten til telefon og skrivemaskine, de kunne uhindret telegrafere over Atlanten, de fik regelmæssigt fornyet deres pas, de måtte køre bil. Som alle ikke-jøder modtog de også rationeringsmærker og kuponer til tøj og andre forbrugsvarer.

Men da de jødiske mænd, der var tilbage i Linz, i november 1940 blev tvangsdeporteret til KZ lejre, turde Bloch og hans familie ikke vente længere. De søgte i december 1940 tilladelse til at emigrere til USA, og de modtog et beskyttelsesbrev fra Rigskancelliet med tilladelse til at rejse ud af landet.

Dr. Eduard Bloch i Linz – Kilde: Alchetron.com

Det viste sig senere, at Hitler aldrig havde glemt familiens jødiske huslæge. Hitlers far, Alois Hitler, var død allerede i 1903, og fire år senere blev moderen ramt af kræft. I begyndelsen af januar 1907 blev Dr. Bloch opsøgt i konsultationen af Klara Hitler, der klagede over smerter i sit bryst.

De nærmere undersøgelser afslørede en uhelbredelig kræftsvulst. Da lægen den næste dag fortalte børnene, 17-årige Adolf og 10-årige Paula, om moderens alvorlige sygdom, blev han rørt over den unge Hitlers reaktion.

I sine håndskrevne erindringer, der opbevares i US Holocaust Memorial Museum i Washington, skrev Eduard Bloch senere:”Hans lange, gustne ansigt var fortrukket. Tårerne flød fra hans øjne. Havde hans moder ingen chance? spurgte han. Da kunne jeg se, hvor stærkt båndet var mellem moder og søn.”

Selv om mulighederne for helbredelse var ringe, blev det alligevel besluttet at lade Klara Hitler indlægge på Krankenhaus der Barmherzigen Schwestern i Linz for at gennemgå en større brystoperation.

Også her slog det Dr. Bloch, hvor tynget Hitler var af sorg og bekymring. Hans ansigt var stribet af tårer, øjnene trætte og rødsprængte: ”Han havde kun èt spørgsmål. Med grådkvalt stemme spurgte han: Har min moder smerter?”

Igennem flere måneder kom Dr. Bloch næsten dagligt for at tilse patienten og lindre hendes smerter, mange gange helt uden betaling, ligesom han afslog at modtage penge for ekstra medicin. Moderens sygeseng blev placeret i det eneste rum i huset, der kunne varmes op, og Hitler fik anbragt en divan, så han kunne være tæt på moderens dødsleje både dag og nat.

Hitlers eneste ven i de unge år, August Kubizek, kom ofte i huset under moderens sygdom og mødte her Dr. Bloch flere gange. I sine erindringer The Young Hitler I Knew, der udkom i 1953, beskrev han Eduard Bloch som Hitler-familiens ”elskede Doktor Bloch, som i byen blev kaldt ´de fattiges doktor´… et hjertensgodt menneske, der ofrede sig for sine patienter.”

Kubizek fortalte, at den unge Hitler var vendt tilbage fra Wien og i disse måneder gjorde alt for at drage omsorg for sin mor. Han tog sig af sin lille søster Paula, hjalp hende med lektierne, sørgede for madlavningen, gjorde rent overalt: ”Aldrig tidligere havde jeg bemærket en sådan kærlighed og medfølelse hos ham …”

Også Eduard Bloch fremhævede i sine erindringer, hvor tæt Adolf Hitler var knyttet til sin mor. Da hun døde den 21. december 1907 kun 47 år gammel, brød hans verden næsten sammen.

Aldrig igennem sine mange år som praktiserende læge havde Eduard Bloch oplevet en ung mand så nedbrudt og fyldt med sorg som den unge Adolf Hitler, da han et par dage efter begravelsen dukkede op for med gråd i stemmen at takke lægen: ”Adolf havde et mørkt jakkesæt og et løst knyttet halstørklæde … Han trådte frem og tog min hånd. Mens han så mig i øjnene, sagde han: “Jeg vil være Dem taknemmelig for evigt.”

Efter begravelsen tog Hitler tilbage til Wien, og for at udtrykke sin taknemlighed sendte han til nytåret 1908 et postkort til Eduard Bloch, som han selv havde håndmalet. På bagsiden havde han skrevet: Mine allerbedste ønsker for det nye år, med evig taknemlighed, Deres Adolf Hitler.

Mange år senere, i forbindelse med Anschluss i 1938, aflagde Hitler et besøg på Rådhuset i Linz. Han spurgte interesseret den lokale rådmand Adolf Eigl om nyt fra sin hjemby og bragte Eduard Bloch på bane: ”Lever min gode gamle Dr. Bloch endnu? Ja, hvis alle jøder var som ham, ville der ikke findes antisemitisme.”

Ein ”Edeljude” – en ”ædel jøde” – kaldte Føreren familiens gamle huslæge, der i sine erindringer reflekterede over Hitlers bemærkninger: ”Det var mærkeligt, og på en måde smigrende, at Adolf Hitler i det mindste kunne se noget godt i èt menneske af jødisk race.”

Dr. Eduard Bloch døde i sin lejlighed i Bronx i New York den 1. juni 1945, 73 år gammel.

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.