Naturens hånd indsamler affald i Billund Kommune

15 sække affald blev der indsamlet af 20 indsamlere i Vorbasse forleden - Privatfoto

Naturens Hånd består af et projekt Allan Rasmussen har startet sammen med Billund Kommunes Park og Vej.

Formålet med Naturens hånd er at få fokus på henkastet affald i Billund Kommune.
Park og vej udleverer gratis en gribetang – plastikposer  og en gul vest til de frivillige som ind i mellem vil gå en opsamlingstur.

Man kan henstille det affald man samler op ved busstoppe stedet ved Ribersvej. Ved Tingparken , og ved Engsøen ( Engsøparken )samt  ved Islandsvej (Norden).

I Grindsted kan man få udleveret en gribertang hos Eilif Rasmussen Danmarksvej 15  Tlf : 2028 2212  samt Leo Kristiansen Krogen 7 , Tlf : 2066 0942.

Man er også velkommen til at låne gribetage og få poser udleveret hvis man som forening eller andet vil ud at samle affald op på en aktivitetsdag.

F.eks var der 20 Frivillige i Vorbasse som lånte gribetange i Lørdags og samlede hele 15 sække affald på 1 times gå tur. 

 

 

Vestjysk Bank syntes godt om projektet og valgte at støtte op om det ved at give en Kurv fra Hotel Refborg som et  skulderklap til nogle af de frivillige indsamlere fra Naturens hånd. 

 

Allan Rasmussen siger at henkastet affald har en stor betydning for miljøet, dyrelivet og os selv.

Især plastik er den helt store synder, fordi forskellige dyrearter kan fanges i plastik og måske ende med at dø her ved. 

Mikroplasten ender ligeledes i dyrenes maver, og påvirker derfor hele økosystemet. Selvfølgelig kan et  blæsevejr vælte en skraldespand og vinden kan sprede affaldet, men det at folk bevist smider affald  kan jeg ikke lide. Jeg har fra starten haft en god dialog og samarbejde med Billund kommune. Udover de bidrager med udstyr til  opsamling, har de været lydhører når jeg har henvendt mig eksempelvis omkring manglende skraldespande rundt i byerne. Jeg glæder mig over det nye tiltag med mere affald sortering 

Allan Rasmussen – Privatfoto

Du kan her nedenfor  læse hvad modtagerne af kurvene har fortalt da de fik kurvene udleveret.

Rikke Skals Marcussen :
Mine børn Laura på 1,5 år og Rasmus på snart 4 år og jeg bor i Grindsted. 

Vi bruger vores gåture på at samle affald. Jeg synes, det er utroligt, at vi samler så meget affald især øldåser og hundeposer. Det er utroligt, at man skal lærer sine børn det i 2021. Jeg håber, at flere vil hjælpe med at passe på naturen. Man kan jo bare tage en pose og en tang med, når man alligevel skal på gåtur

Rikke Marcussen, Laura og Rasmus – Foto: Privatfoto

Michael Lund og Jesper Christoffersen har de seneste ca. 1½ år to mand samlet 651,4 kg affald i naturen, heraf 337,4 kg i Billund. 

  

Jesper Christoffersen: 
”Jeg oplever en enorm glæde ved at efterlade et naturareal i en markant flottere og sundere tilstand end i minutterne før. Den øjeblikkelige feedback, man får ved at rydde op i naturen, får man ikke mange steder. Belønningen er der med det samme, og det er også en nem indgangsvinkel til at møde folk. Det bedrøver mig dog en hel del, at de områder, vi tidligere har finkæmmet, ikke forbliver rene, men over ganske få uger bliver forurenet af affald igen. Vi har netop fjernet fire ens kakaoemballager fra én og samme vejkant. Det virker nogle gange som systematisk forurening, og det er helt oprigtigt uforståeligt for mig i 2021, hvor vi har nem adgang til information og har haft kriser nok at slås med. Vores verden er hårdt udfordret, og vi skal alle gøre en indsats for at vende forureningen. Jeg synes, at naturen og vores biodiversitet udgør så fantastisk en kontrast til al vores menneskeskabte byggeri og teknologi. Det ville i min optik være så stort et tab for verden, hvis ikke vi fastholdt en natur fri af menneskelige spor. Og løsningen er såre simpel: Opryd et areal på 100×190 meter og stop med at smide affald. Så er vi det problem mindre for altid.” 

Michael og Jesper – Foto: Privatfoto

Michael Lund Pedersen: 
”I dag udgør vilde dyr kun 3% af verdens pattedyr på land målt på vægt. Til sammenligning udgør mennesker 30% og dyr i fangenskab (husdyr, kvæg, svin, osv.) 67%. Der er – for mig at se – et fuldstændig åbenlyst behov for, at vi mennesker lærer at give plads til andre arter og lærer at indskrænke vores negative aftryk på kloden, hvor eksempelvis den kystnære plastikforurening udgør en trussel for fugle og havliv. Dette er langt hen ad vejen et politisk spørgsmål, som vi primært kan forsøge at ændre ved at bruge vores stemme i demokratiet. Men jeg er overbevist om, at vi også hver især kan gøre en forskel her og nu. Det er denne overbevisning, der gør, at jeg finder stor motivation i at fjerne plastik og andet affald fra naturen. Vi ser allerede i dag mange positive tendenser vinde indpas, som eksempelvis kødfrie dage, delebilsordninger og køb af brugt elektronik. Og jeg håber og tror også på, at flere og flere mennesker med tiden evner at se fornuften i disse tiltag snarere end som angreb på deres personlige frihed. Vi danskere har nemlig til stadighed et af de største aftryk på kloden per indbygger.” 

 

Carsten og Berit Lyng : 
At samle affald på vores vej er ikke nyt for os. Det er noget vi altid har gjort. Derfor er det også naturlig for os at Carsten tager en spand og hans gribetang med når vi går ture rundt i Billund med vores hunde. 

Det er blevet til mange tons affald igennem årene, men mest bekymrende at se den adfærd som nogle mennesker har i forhold til at smide affald i naturen. Det er nemt at se et mønster, det er det samme sted, den samme cigaretpakke bliver smidt, inden for få m ligger der således 3-5 tomme pakker af samme mærke. Slikpapir der smides efter den samme strækning er tilbagelagt fra butikken mod hjemmet og det lækre stykke slik bliver spist inden man når hjem. 

Det samme gør sig gældende med mange andre typer skrald. Vi er derfor glade for at være en del af blandt andet Naturens hånd der målrettet arbejder for at nedbringe affald i vores lokalområder.

Vi er glade og stolt af den anerkendelse vi har modtaget af Vestjyske Bank. Det giver blod på tanden til flere ture med spand og gribetang.

Vi ses derude.

Eilif Rasmussen:
Naturens Hånd er et godt initiativ som bakkes op af mange opsamlere. Jeg betragter det, som en gå tur i frisk luft og en hjælp til de 10.000 skridt jeg gerne skal gå dagligt.

Jeg syntes det er blevet synligt  bedre siden de frivillige opsamlere er startet. Det er dejligt at se flere sponsorer og den store opbakning der er omkring projektet. Eilif udlevere også en gribetang og poser til de frivillige der vil gå i Grindsted.

 

Eilif Rasmussen – Foto: Privatfoto

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.