VU’ er melder sig på banen – Cecilie Rahbek stiller op til kommunalvalget som repræsentant for Venstres Ungdom.

Cecilie Rahbek og Stephanie Storbank - Privatfoto

”Jeg vil gerne være med til at få mere gang i kommunen og gøre her endnu mere attraktivt at være og blive end her allerede er i forvejen, derfor stiller jeg op til kommunalvalget” siger Cecilie Rahbek.

Cecilie Rahbek er 26 år gammel og opvokset i Sdr. Omme, men flyttede til Grindsted for knap seks år siden. Lige nu er hun på barsel med sin søn Elliot, men bruger også en tid på hendes nystartede virksomhed “by Rahbek”.

Jeg elsker at bo i Billund Kommune. Jeg synes, at her er alt hvad man kunne bede om, i forhold til skole, butikker og rigtigt meget andet. Men til tider har jeg også følelsen af, at her mangler noget fx sammenhold på tværs af byerne og flere åbne arrangementer. “Torvedage” kan selvfølgelig noget og det kan open by Night også. Men når jeg går forbi engen i Grindsted hver dag, så ser jeg så meget uforløst potentiale. Jeg synes det er så ærgerlig, at vi ikke får udnyttet det skønne område noget mere. Man kunne lave så mange spændende ting og arrangementer, der kunne samme folk og skabe liv midt i byen fx arrangementer med livemusik, hvor byens restauranter kunne komme og lave en form for street food. På den måde kan vi ved fælles hjælp skabe lokale ting, der kommer alle til gode. Det er noget af det, som jeg vil arbejde med, hvis jeg kommer i byrådet.

Cecilie er en ung kvinde med ben i næsen og et utroligt stort engagement, derfor er jeg rigtig glad for at hun har lyst til at være en del af Venstres hold. Derudover glæder det mig enormt meget at Venstre stiller med en VU’ er (Venstres Ungdom) til kommunalvalget, siger Venstres borgmesterkandidat Stephanie Storbank.