Jesper har flyttet firmaet til Nørregade

Foto: René Lind Gammelmark

Jesper Topbjerg Kristensen startede sidste år op med firmaet JT Bilpleje. Efter et års tid hvor han havde det som en fritidsbeskæftigelse i forældrenes 27 kvadratmeter store garage, tog han springet  og flyttede i oktober 2020 firmaet til værkstedet på Vestergade 94. 

Foto: René Lind Gammelmark

Nu var pladsen efterhånden blevet for trang, specielt har han savnet parkeringsmuligheder til alle de biler han skal klargøre og shine op for sine kunder.

Med den nye placering på Nørregade, hvor Fuglholt Biler sidst holdt til, har han fået masser af udenomsplads, og nu også en mulighed for at kunne holde udenfor værkstedet og vaske bilerne, så selve værkstedsområdet kan blive holdt tørt. I værkstedet kan han med lidt god vilje godt have 4 biler inde samtidig.

Han har flyttet sin sakselift med specielle opkørsels ramper med i det nye værksted, og der vil i løbet af det næste halve år ske flere ting i værkstedet. Samtidig vil  han på sigt udvide butiksdelen, så han får flere ting til salg, som bilpleje entusiasterne kan bruge når de skal have shinet deres bil op.

Foto: René Lind Gammelmark