CoC Playful Minds inviterer til KLOGERE SAMMEN arrangementer

CoC

I 2021 fejrer Billund sin 10-års-fødselsdag som Børnenes Hovedstad. Derfor får Billund en kæmpe fødselsdagsgave: Kunstnergruppen SUPERFLEX vil skabe et stort totalværk til Billund – et sted, hvor alle generationer kan mødes på tværs og lege sammen.

 

Som optakt til at totalværket står færdigt i oktober, vil CoC Playful Minds, sammen med lokale partnere som blandt andet Skulpturstiens bestyrelse og Grene Sogns Menighedsråd, invitere alle borgere i Billund Kommune til KLOGERE SAMMEN arrangementer.

Til arrangementerne får man indblik i den spændende samskabelsesproces bag SUPERFLEX’s totalværk, bliver klogere på leg, kunst og byrum, og får mulighed for at deltage i sjove og inspirerende aktiviteter for både børn og voksne.

 

KLOGERE SAMMEN skydes for alvor i gang den 31. maj med UARTIG AFTENSMAD, hvor der bliver serveret pandekager og Rasmus Nielsen fra SUPERFLEX vil fortælle om den vilde proces, som har involveret børn fra hele kommunen, der har bygget flotte lyserøde modeller til at inspirere totalværket.

 

De første arrangementer finder sted på Byens Plads, hvor CoC Playful Minds netop har opstillet en udstillingscontainer, der formidler om processen bag totalværket. Her kan man blandt andet se løbende udstilling af børnenes modeller, blive klogere på kunsternes analyser og læse fortællingen om, hvorfor SUPERFLEX arbejder så meget med den lyserøde farve skriver CoC i en pressemeddelelse.

 

Se oversigten over KLOGERE SAMMEN herunder:

31. maj 2021

UARTIG AFTENSMAD m. talk fra SUPERFLEX

Må man godt få pandekager til aftensmad? Det må man til Uartig Aftensmad! Spis pandekager med os og hør Rasmus Nielsen fra SUPERFLEX fortælle om processen bag totalværket.

Tilmelding: https://www.cocplayfulminds.org/det-sker/klogere-sammen-uartig-aftensmad-m-talk-fra-superflex/

 

9. juni 2021

GANG I KUNSTEN på Skulpturstien

CoC Playful Minds og Skulturstiens bestyrelse inviterer til opdagelsesrejse på Skulpturstien, hvor vi sammen bliver klogere på, hvad kunst i byrummet betyder.

Tilmelding: https://www.cocplayfulminds.org/det-sker/klogere-sammen-gang-i-kunsten/

 

17. juni 2021

LYDEN AF BARNDOM med Billund Pigekantori

Billund Pigekantori giver koncert med sange om frihed, leg og gode gamle børnesange, og der  skal synges fællessang.

Tilmelding: https://www.cocplayfulminds.org/det-sker/klogere-sammen-lyden-af-barndom/

 

17. august 2021

VERDENS BEDSTE LEG

Legeeksperterne Kasper Kiilerich og Kristoffer Knudsen vil med udgangspunkt i billundgensernes egne yndlingslege facilitere en workshop, hvor man sammen skal udvikle verdens bedste leg.

Tilmelding: https://www.cocplayfulminds.org/det-sker/klogere-sammen-verdens-bedste-leg/

 

26. august 2021

BYEN I BØRNEHØJDE v. JAN GEHL

Hvordan ser Billund ud, når man ser på den fra et børneperspektiv? Tag med Jan Gehl på en gåtur rundt i byen og hør om byen set i et børneperspektiv.

Tilmelding: https://www.cocplayfulminds.org/det-sker/klogere-sammen-byen-i-bornehojde-m-jan-gehl/