1. spadestik til en ny Børnehave blev taget fredag eftermidag

Borgmester Ib Krisensen tog det første spadestik sammen med tre af børnene - Foto: René Lind Gammelmark

Kl. 13 stod børn, forældre og ansatte klar på grunden hvor Grindsted Privatskoles børnehave Lindetræet får opført en helt ny børnehave til 60 børn.

Foto: René Lind Gammelmark

Børnehaveleder Rikke Kjær Jensen bød velkommen til de fremmødte og her nedenfor kan du læse hendes tale:

Børnehaveleder Rikke Kjær Jensen – Foto: René Lind Gammelmark

Velkommen her – til dette 1. Spadestik på Lindetræets nye rammer. En særlig tak og et hjerteligt velkommen til dig Ib – dejligt at du vil finde tid til vores lille spadestik.

Du er nok mere erfaren med at lave spadestik end de fleste det her er ikke dit første men måske er det her dit sidste hvem ved.

 

Selv den mindst vågne kan se, at der har været andre og andet at grave før os. Vi har da også sunget “Gravkoen kommer og graver med sin grab i dag” for fulde hals – men nu er det vores tur.  

 

Det er ingen hemmelighed at denne dag har vi ventet rigtig længe på – alt for længe hvis I spørger mig. Men når man driver en virksomhed som Grindsted Privatskole, så handler det også om fornuftige og benhårde prioriteringer – prioriteringer der samtidig har gjort det her muligt. 

 

Johnny og hans musikhold fra 3. Kl. sagt Ja til at hjælpe os med at synge vores Skolesang. Johnny og klassen har øvet sangen rigtig meget og selv om rigtig mange synes at blokfløjte er et frygteligt instrument er eleverne ret så ferme og har kastet sig ud Beethovens 9. symfoni som er melodien til skolesangen – på blokfløjte vel at mærke

Skolesangen har rødder langt tilbage fra den gang hvor skolen var en Realskole og blev sunget første gang i 1958 – altså den gang Bedstemor og Bedstefar gik i skole.

 

Sangen er også en af de meget vigtige ting vi har taget med os fra Skolegade. Ligesom de Lindetræer der står foran skolen og det ene Lindetræ der står foran børnehaven. De er alle sammen træer der er skud fra de store træer der engang stod i vores skolegård i Skolegade. Om lidt står der også et her på Trehøjevej 4 og slår nye rødder og spreder sin skyggende krone ud over Lindetræets børn og voksne.

Foto: René Lind Gammelmark

 

Når vi alle sammen er færdige med at synge, så har vi ved lodtrækning valgt et barn fra hver stue til at grave sammen med Ib. Det er Rasmus fra Krudtuglerne, Sebastian fra Bulderbasserne og Alma fra Spilopperne.

Foto: René Lind Gammelmark

Borgmester Ib Kristensen holdt også en lille tale inden han og børnene tog det første spadestik
Ib startede med at sige at han havde glædet sig til denne dag, og det var der flere grunde til:  han har selv gået på Grindsted Privatskole, dengang skolen lå i Skolegade nede i byen. Så derfor er det altid dejligt at komme her ud for at se hvad der sker.  Jeg håber og tror at alle jer der er her i dag er glade, for det er ingen hemmelighed at det har været længe undervejs, ja faktisk 12 år, og det er flere gange ældre end dem jeg nu skal have til at hjælpe mig med at grave, men nu er det snart slut med at tale om at byggeriet skal i gang.

Nu sker det, nu er det jeres tur, nu har i længe nok kigget på hvordan entreprenørmaskiner har gjort grunden klar til byggeriet. Nu efter i dag, kan i følge med i, hvordan jeres nye børnehave tager form.  Fra det vi ser nu fra en tom grund og frem til en færdig, ny og spændende børnehave. Jeg ved i har været igennem en spændende proces, hvor særligt i børn,  har været med til at fortælle hvordan jeres nye hverdag i nye rammer skal se ud. Jeg håber at i børn ved, hvor værdifulde jeres tanker er, at i kan se nogle andre ting end voksne kan, og det håber jeg at i vil tage med jer. Jeg glæder mig til at se byggeriet når det er færdigt, men først og fremmest så glæder jeg mig til at vi nu skal tage første spadestik.

Borgmester Ib Kristensen og Børnehaveleder Rikke Kjær Jensen gjorde hjemleme klar til børnene – Foto: René Lind Gammelmark

Borgmester Ib Krisensen tog det første spadestik sammen med tre af børnene – Foto: René Lind Gammelmark

 

Bagefter Ib Kristensens tale, blev det første spadestik taget, hvorefter Annika har lavet børnehavens helt eget værs til Skolesangen som de alle har øvet sig på den seneste tid. Bagefter sang de deres børnehavesang, om det at gå i børnehave og have gode venner.have gode venner.

Som afslutning på det hele så var der en is i kurven til alle børn i Lindetræet, mens børnene fra 3. klasse fik en is når de kom indenfor igen.

Foto: René Lind Gammelmark