Status på COVID-19-vaccination i Region Syddanmark

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Region Syddanmark vil løbende orientere om status på COVID-19-vaccinernes udrulning i regionen. Dette er status for uge 23.

Region Syddanmark modtager 80.540 doser vaccine mod COVID-19 i uge 23 skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

• 72.540 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech

• 8.000 doser vaccine fra Moderna.

Vaccinerne bruges både til første og anden vaccination af:

• Sundhedsmedarbejdere, der er vaccineret første gang med AstraZeneca. De inviteres til anden vaccination med Moderna. Det sker ca. 12 uger efter deres første vaccination.

• Målgruppe 9, 10a, b, c og d1, der er borgere i alderen 16 -19 år og 45 – 74 år. Regionen inviterer i denne uge de sidste borgere i målgruppen 10d1. Unge, der fylder 16 år i 2021, vil blive inviteret løbende, i forbindelse med de fylder år.

• De første invitationer sendes ud til målgruppe 10d2, som er borgere i alderen 20 – 24 år og 40 – 44 år. Gruppen inviteres løbende ind i den kommende uge.

Derudover kan der også være enkelte nye borgere i de allerede afsluttede målgrupper, for eksempel nye beboere på plejehjem eller borgere med særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, som skal vaccineres.

Hvor langt er Region Syddanmark med vaccinerne?

I uge 22 modtog regionen 92.760 vaccinedoser fra Pfizer/BioNTech og Moderna. De blev primært brugt til målgrupperne 9-10d1, som er borgere i alderen 16 – 19 år og 45 – 74 år, til vaccination af sundhedspersonale samt til enkelte borgere i Sundhedsstyrelsens øvrige målgrupper for COVID-19-vaccinerne.

Status pr. 8. juni 2021 for 1,2 mio. syddanskere

• Region Syddanmark modtager 72.540 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech og 8.000 doser vaccine fra Moderna mod COVID-19 i uge 23.

• 515.792 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 42,1 pct. af regionens befolkning.

• 295.443 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede. Det svarer til 24,1 pct. af regionens befolkning.

Kilde: Statens Serum Institut

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.