Træningsprogram øger læsehastighed for Billunds skoleelever med 43 procent

PR-Foto

De seneste fem år har 2.418 skolebørn i Billund Kommune arbejdet med FrontReads læsetræningsprogram. Resultatet er et løft i læsehastigheden på 43 procent, og forløbet gør flere elever uddannelsesparate.

Læsetræningsvirksomheden FrontRead, der arbejder med at styrke læsehastighed og tekstforståelse hos danske skoleelever, har netop afsluttet et femårigt landsdækkende læseprojekt. I Billund Kommune har samtlige seks skoler og 2.418 skoleelever fra 3. til 10. klasse siden 2016 deltaget i projektet og arbejdet med at træne læsefærdighederne, og helt nye tal fra projektet viser, at elevernes læsehastighed i gennemsnit er øget med 43 procent.

Ifølge Iben Stavnsbo Sørensen, der er læsekonsulent i Billund Kommune, er motivation og engagement en vigtig ingrediens, når børn og unge skal træne læsehastighed og tekstforståelse. I Billund Kommune er det således essentielt med redskaber, der kan fange elevernes interesse.

Nutidens unge mennesker har rigtig mange bolde i luften, og læsetræningen kommer ikke altid forrest i køen. Dertil er konkurrencen fra eksempelvis sociale medier og fritidsinteresser simpelthen for stor. Den virkelighed er svær at ændre på, og derfor er det vigtigt, at elevernes læselyst styrkes. Her har FrontRead vist sig at være et rigtig godt værktøj, og eleverne synes, det er sjovt at få feedback med det samme – det motiverer dem til at læse mere, siger Iben Stavnsbo Sørensen i en pressemeddelesle.

Eleverne på fjerde, sjette og niende årgang er højdespringerne i statistikken for Billund Kommune. I skoleåret 2019/2020 præsterede eleverne her et løft i læsehastigheden på henholdsvis 57, 55 og 54 procent.

Flere bliver uddannelsesparate

Træningen med programmet styrker både færdighederne ved analog og digital læsning. Ifølge FrontRead er det vigtigt, at læsetræningen startes tidligt, og at den understøttes i alle fag gennem hele skoletiden. På den måde bliver eleverne bedst muligt rustet til fremtiden.

– Læsning er en essentiel færdighed, som vi kan arbejde med at forbedre, og nøglen er at finde den helt rigtige kadence, så hastighed og tekstforståelse går hånd i hånd. Lykkes det, vil mange opnå en højere grad af uddannelsesparathed, og det bliver samtidig nemmere for de unge mennesker at deltage i det sociale liv og at besidde et job efter endt uddannelse, siger Merete B. Riedel, der er læringsansvarlig hos FrontRead.

Foruden elevernes indsats er det ifølge Merete B. Riedel væsentligt, at læreren også tager aktivt del i træningen. Der er i programmet særlige moduler specifikt designet til underviseren, så vedkommende løbende kan tilpasse undervisningen efter elevernes behov og ønsker

PR-Foto

PR-Foto

PR-Foto

PR-Foto

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.