Ældresagen var i sommerhumør

Foto: Privatfoto

Som et af de første arrangementer efter den delvise åbning, havde Ældre Sagen i Grindsted inviteret til Danmark Spiser Sammen, der på grund af Corona pandemien har været udsat siden foråret 2020.

Alle forholdsregler blev overholdt, og selv lysten til at synge blev holdt i ave, da afstanden ikke helt indbyd til det.

Coronapas og mundbind var fast inventar, når man ikke sad ved bordet. Så for at undgå en stadig vandring mellem bordplads og buffet/tag-selv-bord, havde bestyrelsen valgt at lade Ungdomsgården stå for en dejlig sommerplatte, så alle havde deres eget indenfor rækkevidde.

Inden kaffen blev serveret, orienterede formanden for Ældre Sagen Grindsted, Troels Gydum lidt om foreningens aktiviteter fremover. Ungdomsgårdens lukning med udgangen af august måned, og muligheden for at få nogle aktiviteter lagt ud på Nymarksvej, og dermed give de mange sociale foreninger et øget spillerum til deres mange og mangeartede aktiviteter året rundt.

Klik på billederne herunder for at se dem i stor størrelse