Grindsted Petanque lagde onsdag baner til det populære DGI stævne – Bevæg dig til Petanque

Foto: Privatfoto

Der var stort set udsolgt, idet der var tilmeldt 38 spillere, og der var plads til 40 spillere på de 10 baner.

Man spillede med 2 på hvert hold.

Der var spillere fra hele det sydvestjyske område og det blev en rigtig hyggelig dag med et perfekt vejr og med 5 kampe til hvert hold.

Der var gevinster til de 8 bedst placerede hold og 3 af Grindsted Petanques medlemmer fik præmier med hjem nemlig Tove Jacobsen, Tove Plagborg og Kirsten Aagaard.

Flere af Grindsteds mange nye medlemmer fik deres debut i en turnering og fik en fornemmelse af turneringspetanque. De udtrykte glæde over arrangementet og nød spillet selvom de ikke vandt hver gang skriver Palle Jacobsen i en pressemeddelelse.

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto