Store sejre til holdene fra Gyttegård

Adam Kamp putter på hul 17 for at vinde matchen - PR-Foto

Herreholdet der spiller i Elitedivisionen, den bedste række i Danmark, indtaget 1. pladsen i pulje vest, med 5 point efter 4 kampe, efter 2 store sejre på 12- 6 mod hhv. holdet fra Silkeborg og holdet fra Kolding. Puljen er dog utrolig tæt og afstanden mellem Silkeborg på 4. pladsen og Gyttegård er kun på 2 point. Der er lagt op til en utrolig tæt sidste weekend i august.

Stillingen for 2. holdet der spiller i 3. division ligner til forveksling situationen på 1. holdet og her kan alt også ske i sidste weekend.

Gyttegårdpigerne – PR-Foto

Gyttegårds damehold der spiller i 2. division, vandt søndag 9-0 over holdet fra Breinholtgaard. Det betyder at holdet ligger side om side med Vejle på 1. pladsen.

Klubbens to ungdomshold får en masse erfaring og fantastiske oplevelser. Sammenholdet på de 2 hold er i top og målet for de to hold er at fortsætte udviklingen og slutte godt af den sidste kampweekend i august.

Og endeligt har det nyetablerede seniorhold også været i kamp. Her blev det til to sikre sejre over hhv. holdet fra Vejen og Give. Holdet indtager således en sikker 1. plads i puljen med max. point på 8 efter de første 4 kampe. Og er så godt som sikker på deltagelse i oprykningsspil skriver Gyttegård Golf Klub i en pressemedelelse.