Foreningen Revysangens Genklang er for anden gang klar med en revykabaret. Denne gang er der danmarkspremiere fredag den 27. august, og den bliver også opført den 28. og 29. august. John Skou fortalte at der ikke vil være Corona i årets revykabaret.
I 2020 var det forestillingen Magiduddi og jeg med fler’ der havde premiere i MAGION, mens det denne gang bliver “Et slag for det gode humør”.
Ligesom sidste år er det Birgitte Antonius, Neklas Klausen og Frederik Brorson der er på scenen, mens Brian Svendsen er på klaver, John Skou på Kontrabas og fortæller lidt om historien bag sangene, mens Kim Brandt er instruktør.
Revysangens Genklang er en forening der blev startet i 2018 af Birgitte Antonius og John Skou. Foreningen har det formål at holde li i, og fortælle historien om de mange danske revysange gennem tiderne.
Birgitte og John var i 2019 ude og optræde med de gamle revyviser 60 gange.
Mandag formiddag var der pressemøde forud for årets forestilling, og der blev givet smagsprøver på hvilken type revykabaret der til august bliver opført i MAGION.
Det er planen at der i 2022 skal laves en professionel revykabaret, hvor der vil komme en kendt skuespiller fra de danske revyscener som gæstesolist. Det skal skille sig ud fra de andre og det vil man gøre med at krydre revykabareten med nye og gamle sange.
Necklas Klausen – Foto: René Lind Gammelmark
Frederik Brorson – Foto: René Lind Gammelmark
Birgitte Antonius – Foto: René Lind Gammelmark
Birgitte Antonius og Neklas Klausen – her med “Hvem har du kysset i din gadedør” – Foto: René Lind Gammelmark
John Skou fortalte at planen er at det kun skal være i Grindsted det skal foregå, 9 forestillinger over 3 uger, og det skal enten være i MAGION eller den nye musikcentral i samarbejde med MAGION.