Blomsterhuset er klar til åbning på Hovedgaden her i formiddag

Foto: René Lind Gammelmark

Audrone Uosiene og hendes mand var fredag eftermiddag i fuld sving med at gøre klar åbningen af butikken på H0vedgaden da Netavisen Grindsteds udsendte var forbi.  Audrone var i fuld gang med at binde en helt speciel buket, der var kæmpestor og der er blevet brugt 40 store og 60 små stilke til den. Buketten er ikke til salg, men er lavet fordi hun gerne vil vise kunderne noget af det hun kan lave.

Var kok på Hotel Propellen
Audrone Uosiene var kok på Hotel Propellen, inden hun startede med blomsterforretning. Hun havde altid været glad for blomster og farver, og startede forretning i Bække hvor hun var i 3 år, inden hun for godt 3 år siden åbnede forretningen på Kløvermarken i Billund.

Bække og Billund er meget forskellige
Da hun havde butikken i Bække, var der mange der kom ind for at betale til en buket, når der f.eks. var en der var død, det er der ikke så meget af her i Billund. Det er lidt som om at det i Bække var som en stor familie, men Bække er jo også meget mindre end Billund.  Hun tilføjer at kunderne i Billund er rigtig flinke til at komme og købe blomster hos hende, og hun elsker sit job, selvom det ofte er mange timer hun er på arbejde.

Lokalplanen spændte ben for fortsat at kunne være i lokalerne på Kløvermarken
I november 2020 blev fire erhvervsdrivende på Vejlevej og Kløvermarken kontaktet, da butikkerne var i strid med den gældende lokalplan, der kun tillader håndværks- og serviceprægede virksomheder indenfor fremstilling, byggeri samt transport og anlæg på adresserne. Derfor fik Audrone besked på at hun skulle flytte sin forretning.

I starten af december var der i de lokale aviser nogle artikler om disse problemer, og det fik ejeren af Billund Savværk til at kontakte Audrone. Han er nemlig ejer af et butikslokale der hidtil havde huset Blomster Galleriet, men da de lige havde opsagt lejemålet fordi de skulle flytte ned på Gammelbro i nye lokaler, så tænkte han at det jo nok kunne løse Audrones problmer med lokaler.di de skulle flytte om på Gammelbro.

Efter lidt overvejelser valgte hun at sige ja tak til de nye lokaler, der ud over at have mere plads, også ligger mindre gemt end den gamle butik på Kløvermarken. Efter hun havde lavet aftale om de nye lokaler, vendte kommunen tilbage og sagde at hun godt kunne blive i butikken på Kløvermarken, da de mente det ville være lovligt når hun selv bandt og solgte buketterne i butikken.

Audrone Uosiene og en fuldtidsmedarbejder skal passe butikken mandag til lørdag, mens der er lukket om søndagen (dog undtaget mors dag, fars dag mv).

 

 

 

Klik på billederne i galleriet her under for at se dem i stor størrelse