Af Carsten Sander Christensen
Urup er det vestligste sogn i Billund Kommune. Tidligere kaldet Grindsted Vestersogn. I efteråret 1919, helt præcist den 12. oktober blev Urup Kirke, der ligger på hjørnet af Urup Kirkevej og Lamborgvej, indviet. I Vestkysten kunne man læse at den lille hvide landsbykirke var et lyspunkt i det noget tunge og mørke hedelandskab. De hvide mure og det røde tag kunne ses langvejs fra. Her 102 år efter må man sige landskabet har ændret sig væsentligt og Urup Kirke, i dag omkranset af høje træer, bejler i dag til at være en af de mest pittoreske landsbykirke i det syd- og midtjyske.
Urup sogn, der er ret beset, består af Nørre Urup og Sønder Urup, strækker sig over et areal på 5 km i længden og 7 km i bredden. Arealet udgøres mest af hede, mose og landbrugsjord. I den sene middelalder lå der på et tidspunkt en større herregård i området. Fra slutningen af 1600-tallet blev den nedgraderet til hovedgård og blev opkøbt af en bonde fra det lokale område. Den historie kommer i en senere klumme.
Urup Mose er et område på 100 ha, der ligger nogle kilometer nord for kirken. De mange søer i mosen er opstået ved tørvegravning mellem 1. og 2. verdenskrig. De har ingen klart definerede tilløb eller afløb, men vandet siver mod Urup Nordre Bæk. I denne bæk blev der for mange år siden fundet nogle egestammer, der er mere end 6.000 år gamle. Disse egestammer brugte vikingerne til at fremstille både af. Hele stammen blev udhulet. Nogle af stammerne er i 2021 opbevaret på et af museets magasin. I 1970erne kunne man møde urfugle, tinksmede og hedehøge i mosen. I dag er det fortrinsvist dobbeltbekkasiner, troldænder og lappedykkere. Ligesom man kan støde på alle de forskellige arter af lyng som er i Danmark: rosmarinlyng, klokkelyng og hedelyng.
Heidi og Esben er nu blevet gift – oto: René Lind Gammelmark
Urup Hede – et vue over et gammelt landskab i Grindsted Vestersogn – Foto: Billund Kommunes Museer
Urup Kirke blev altså indviet i 1919. Kirken er fillialkirke til Grindsted Kirke. Gdr. Jens Pedersen (Skrivbank) (1870-1943) og konen Martha (1866-1954), Urup Kirkevej 24, ejede jorden ved Eg-Urup vejen, der skulle udstykkes til den ny kirke. Begge ligger i dag på den lokale kirkegård. Som en af de ældste sten. Under den ældste sten på kirkegården, ligger veteranen og dannebrogsmanden fra slaget ved Dybbøl i 1864, Peder Kristensen (1840-1931). Det voldte dog en del problemer at få fastlagt kirkens endelige placering, da nogle ville anlægge kirken ved Eg og andre ved Urup. Problemet var at Jens Pedersen (Skrivbank) boede på Eg-siden i Urup og at borgerne i Urup ville have kirken til at ligge på den anden side af Skelbækken (Urup Sdr. Bæk). Men da Jens Pedersen skænkede sin jord til projektet, var placeringen endeligt fastlagt.
Det var egentligt et forslag fra gårdejer Marius Jensen fra Eg om en kirke i det vestresogn, der var startskuddet til opførelsen. I oktober 1903 stod han på sin mark og lyttede til kirkeklokkerne fra Ilderhede Kirke, der ligger 15 km nord for Eg. Udover gode ører måtte Marius Jensen havde fået et syn. Ilderhede kirke blev indviet i 1906. Den nærmeste kirke lå i Bejsnap, 8 km vest for bondens mark, og måske er det disse klokker, bonden hørte hin oktoberdag. Samme år den 29. juli nedsattes en kirkekomite med lærer H. P. Andersen fra Lamborg som formand. Herudover bestod komiteen af Jørgen og Peter Jensen fra Eg, Bertel Jensen, Urup samt Iver Pedersen fra Dyvelsrække. Desuden støttede den daværende sognepræst i Grindsted, Knud Mortensen Hørlyck, kirkeprojektet.
Den lille kirke ligner i mangt og meget – både ude og inde – filialkirken i Vonge, Vejle amt, bygget af samme arkitekt 1915. Det er en hvidkalket, teglhængt bygning i tidens skønvirkestil i frit forarbejdede, senromanske former. Oprindeligt var man ikke enige om placeringen. Og steder ved såvel Urup som Lamborg var i spil: Grindsted-Urupvejen, Lamborg Skole og en plads i Urup byområde. I eftersommeren 1904 indsendte komiteen ansøgning til den daværende biskop i Ribe stift, Gabriel Koch. Han så velvilligt på ansøgningen, men understregede dog at placeringen skulle være fuldstændig fastlagt. I 1908 formåede folketingsmand Laurids Rasmussen, der også var medlem af menighedsrådet i Grindsted, at samle beboerne i område til et borgermøde på Lamborg Skole. Efter langvarige ordudvekslinger blev det vedtaget, at der skulle være en kirke i såvel Urup som Nollund. I 1915 blev kirken i Nollund indviet.
Efter at man nogle år senere var blevet enige om kirkens nuværende placering blev der i 1918 nedsat en byggekomite med medlemmerne H. P. Pedersen fra Lamborg, gårdejere Kristian Pedersen og Marius Jensen begge fra Eg, Kristian Nørgaard fra Urup området samt Niels Horsbøl Nielsen fra Kjærbøl. Der forestod dog endnu et stykke arbejde før kirken kunne indvies. Biskoppen Gabriel Koch og byggekomiteen kom lidt på kollisionskurs pga. placeringen. Og man blev endegyldig enige med Jens Pedersen (Skrivbank). Valg af arkitekt var N. Christof Hansen fra Vejle, der blandt andet havde tegnet Sygehuset i Grindsted, Ribe, Vejle og Give samt Villa Flegborg og Sct. Maria Hospital i Vejle.
Overslaget over udgifterne var berammet til små 30.000 kr. Grundstenen blev ned lagt den 5. august 1918 af provst Josef Christian Sørensen Gad fra Veerst. De samlede udgifter løb dog op i mere end 50.000 kr. da priser på byggerier efter 1. verdenskrig steg med raketfart. Byggeriet var såvel privat som offentligt finansieret. I 1922 blev kirkegården anlagt med stendiger omkring arealet. Gartner Pedersen fra Grindsted var manden bag udformningen. Desuden blev der samme år opført et ringerhus med tilhørende hestestald til 6 heste.
Præster har Urup Kirke i mange år delt med Grindsted Kirke, hvilket har haft til følge, at der ikke er gudstjeneste hver søndag i Urup. Efter kirkedistrikternes nedlæggelse i 2010 udskiltes Urup som et selvstændigt sogn, Urup Sogn, der er et annekssogn i Grindsted Pastorat. I 2021 besluttede menighedsrådet i Urup, at de ville lægges sammen med Grindsted sogn, mens Nollund sogn og menighedsråd forbliver selvstændig.
