Bülows Hjørne: Et kip med flaget for en folkekær slagtermester fra Fynsgade

Af Louis Bülow

Hér i mit livs efterår med syv årtier bag mig og alderdommens pubertet lige om hjørnet har jeg længe ønsket at hente en ganske særlig ildsjæl frem fra glemslens tusmørke, som for seks årtier siden krydsede min vej i Grindsted.

Jeg letter på hatten og kipper med flaget for Kaj S. Jensen – i folkemunde bare Kaj Slagter – der ragede op i fordums dages Grindsted og gjorde en forskel. Én af hverdagens stille helte, om man vil – nok karrig med store ord og armbevægelser, javel, men ikke fedtet med hjerte, sjæl og socialt sindelag

Konturerne af et erindringsglimt for få år siden på kirkegården i Grindsted toner frem. En ældre herre – forfatteren til nærværende artikel – skutter sig i efterårskulden og tripper søgende omkring blandt prydbuske, stier og snorlige rækker af gravsteder.

Lyden af kåd fuglekvidder og sorgløst legende børn anes som en svag summen i det fjerne, mens hans opmærksomhed med ét fanges af en mindesten i sort granit, prydet med navnetræk og tekst:

  • Slagtermester Kaj S. Jensen 19.12.1925 – 10.6.1982
  • Marie og Kaj Jensens gravsted på Grindsted Kirkegård – Kilde: Torben Bank Sørensen, DK-Gravsten

 Som jeg står dér på kirkegården i Grindsted og reflekterer over Kaj Jensens skæbnehistorie, tager empati og følelser uvægerligt over, og i dét øjeblik beslutter jeg mig for en mindeartikel om den folkekære slagtermester fra Fynsgade. Det skulle blive mig forundt at møde Kaj Jensen engang i 1960’erne, og at stifte bekendtskab med ham oplevede jeg som et rigt og gavmildt privilegium.

Kaj Jensen kom til verden i Thisted den 19. december 1925, men allerede i de unge år rykkede han og hustruen Marie deres teltpæle op i det nordjyske for at prøve lykken på de flade hedesletter ved Grindsted, først med bopæl på Vejlevej, senere på Glentevej.

Marie Jensen hos DIFA i Grindsted – Kilde: GrindstedArkivet

Kaj blev ansat af direktør Hjorth på Andels-Svineslagteriet Midtjylland, og senere i begyndelsen af 1950’erne gik alle drømme og håb i opfyldelse, da han fik foden under eget bord og med succes fik etableret sin nye slagterforretning i Fynsgade. Han drev forretningen frem til midt i 1970’erne, hvor Hansens Hotel tilbød den erfarne slagtermester at blive bestyrer for deres nye Cafeteria.

Tilbage i 1970’ernes Grindsted blev det populære Hansens Hotel set som et stilfuldt og trendy in-sted, skabt af det unge og visionære hotelejerpar Irene og Søren Ude Sørensen, og snart skulle hotellet opnå et solidt ry over hele egnen som et godt og eftertragtet spisested.

Det tilhørende Cafeteria havde man indrettet i tidens bedste bodega-stil. Også hér blev der taget godt for sig af mad og våde varer, og fra starten regerede netop Kaj Jensen i Cafeteriet.

Den vellidte slagtermester Kaj Jensen der styrede Cafeteriet på Hansens Hotel – Kilde: Privatfoto

Om nogen forstod Kaj at skabe en atmosfære af nærvær og tryghed og på bedste vis tage vare på hotellets mange stamgæster. Kaj var dus og på fornavn med dem alle, på hat med de store og på bajer med bumsen. Altid redelig og uden svig.

Med et hjerte af guld og sjældent fine menneskelige kvaliteter forenede Kaj Jensen sit virke på Hansens Hotel med en behandling af gæsterne, der var selv vip-gæster på D’angleterre værdig.

Kaj havde i privat regi både kriser og tiders ugunst at slås med, men han forstod at komme alle fordomsfrit i møde med overskud til at byde op til dans, også dér, hvor livet gjorde ondt.

Med Kaj Jensen i nærheden var der højt til loftet og plads til alle, og de gæve gutter på Torvets bænke i Grindsted kunne hos ham finde et fristed. Kaj var fortrolig med dem alle, og altid var der trøstende ord at hente, måske en øl, en lille skarp til kaffen, en smøg og lidt hyggesnak oveni, når der var lavvande i kassen eller èn af de gamle kendinge hang med næbbet.

Men det tør nok siges, at Kaj skulle opleve den bedste tid i Grindsted i de unge år med sin elskede slagterforretning, der forlenede ham med kærlighed og samhørighed med Fynsgades sjæl.

I en lind strøm toner glade minder og erindringsglimt frem, når tidligere beboere, der var børn dengang, årtier senere tager tilbage til barndommens gade og néd ad Memory Lane. Gode stunder og øjeblikke, som de kan genkalde sig i alle detaljer og med glæde favner og øser af.

Som Birthe Christine Hollemann, der på Facebook fortæller, at hendes familie dagligt handlede med Kaj, da de hverken havde fryser eller køleskab: ”Husker ham tydeligt. Har handlet med ham mange gange som barn, når jeg var i byen for min mor. Han var simpelthen så flink og på fornavn med én, og dengang kunne man jo få et stort stykke leverpostej for 50 øre.”

Kirsten Bladsgaard Jensen betror os, at hun ”kom i hjemmet hos Marie og Kaj i mange år, da jeg var barndomsveninde med deres datter Lene. Har været i slagterbutikken utallige gange efter “en skive leverpostej til 10 øre.”

Kirsten følger op med en lille anekdote fra dengang:”En gang som lille pige faldt jeg udenfor slagterforretningen og slog hovedet mod en af de jernstænger, der var i betonen udenfor. Jeg blev utroligt forskrækket, da Kaj kom farende ud af butikken med højt løftet kødøkse – jeg troede han ville hugge den bule af, jeg havde fået af slaget. Først langt senere forstod jeg, at han ville lægge det kolde stål mod hævelsen …”

Mette Marie Knudsen følger trop:”Ja, Kaj og Marie Jensen. Nogle skønne mennesker og en rigtig dejlig slagterforretning, de havde. Hvor har jeg været der mange gange som barn.”

Anni Guldager har også sit at bidrage med: ”For enden af Fynsgade-blokkene lå Kaj og Maries slagter-forretning. Her er jeg tit blevet sendt hen for at hente en skive leverpostej. Af og til faldt en gratis rød pølse af, som jeg kunne gnaske på tilbage til nr 28. Husker ham som den sødeste mand, altid i godt humør og lidt drillesyg.”

 Dét med de røde pølser får flere kommentarer méd på vejen. Britta Werge sukker: ”Åh ja … de røde pølser er gode minder fra barndommens gade.” Og Per Balle Kristensen tilføjer: ”Søren og jeg fik ind imellem hver en varm frikadelle i hånden, når vi fulgtes i skole på Nordre skole.”

 I de unge år boede Marie og Kaj Jensen  på Vejlevej, hvor Grethe og Mads Engelbrecht blev deres nære venner. I sin bog – Så spil da, knejt fortæller sangeren Helge Engelbrecht om venskabet:

”Kaj og Marie hørte til de mere end almindeligt slagfærdige …De drev en lille slagterforretning ved siden af Edelweis. De elskede bygang og tog gerne med mine forældre på de lidt mere vilde vover i de unge år, hvor menuen godt kunne hedde højt belagt smørrebrød og dans til den lyse morgen. Vi børn sugede til os fra alle sider …”

Og Helge Engelbrecht fortsætter med et lunt glimt i øjet:

”Kaj Slawter, som han hed i daglig tale, var … en lun fætter, og havde sine helt egne private øjeblikke. F.eks. i kirken når salmen Giv mig Gud en salmetunge kom, ja så slog Kaj Slawter til med sin egen version og sang, så det gjaldede: Giv mig Gud en kalvetunge!

 

Epilog:

I sine sidste år boede Kaj Jensen i en lejlighed på Jagtvej i Grindsted. Han sov stille ind for for fire årtier siden den 10. juni 1982.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.