Status på COVID-19-vaccination i Region Syddanmark

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Region Syddanmark vil løbende orientere om status på COVID-19-vaccinernes udrulning i regionen. Dette er status for uge 28.

Region Syddanmark modtager 127.090 doser vaccine mod COVID-19 i uge 28.

• 101.790 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech

• 25.300 doser vaccine fra Moderna – nu kaldet Spikevax.

Vaccinerne bruges til 1. og 2. vaccination af målgrupperne:

• 10a, b, c, d1, d2, d3 og d4, som er borgere i alderen 16-64 år (årgang 1957 – 2005)

• borgere i alderen 12-15 år (årgang 2006-2008 samt den del af årgang 2009, der er fyldt 12 år). Denne målgruppe inviteres i løbet af ugen. Den resterende del af årgang 2009 inviteres løbende, efterhånden som de fylder 12 år.

Børn under 15 år modtager invitationen via forældrenes eBoks, og de skal ledsages af en forælder til selve vaccinationen. Børn over 15 år modtager selv invitationen i deres eBoks. Deres forældre modtager dog også information om vaccinationstilbuddet i deres eBoks skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Alle, som booker vaccination efter 3. juli, vil ifølge Sundhedsstyrelsen blive tilbudt vaccination med et interval på fire uger imellem 1. og 2. vaccination.

Borgerne bør booke tid nu

De mange vacciner, regionen modtager i disse uger, betyder, at der er rigtig mange ledige vaccinetider de næste fire uger – særligt fra uge 29 og frem.

Der lægges løbende flere tider på vacciner.dk, i takt med at bemanding på stederne falder på plads. Borgerne opfordres derfor til at booke tid på vacciner.dk hurtigst muligt. Hvis ikke der er tid på det nærmeste vaccinationssted, kan borgerne overveje flere forskellige vaccinationssteder i regionen eller resten af landet.

Og så opfordrer regionen borgerne til at huske deres vaccinetid og komme til tiden, så risikoen for kø og ventetid på selve vaccinationsdagen minimeres.

Hvor langt er Region Syddanmark med vaccinerne?

I uge 27 modtog regionen 267.490 vaccinedoser fra Pfizer/BioNTech og Spikevax fra Moderna. De blev primært brugt til målgrupperne 10a, b, c, d1, d2, d3 og d4, som er borgere i alderen 16-64 år, samt til enkelte borgere i Sundhedsstyrelsens øvrige målgrupper for COVID-19-vaccinerne.

Status pr. 11. juli 2021 for 1,2 mio. syddanskere

• Region Syddanmark modtager 101.790 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech og 25.300 doser vaccine fra Moderna (Spikevax) mod COVID-19 i uge 28.

• 751.543 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 61,3 pct. af regionens befolkning.

• 484.938 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede. Det svarer til 39,6 pct. af regionens befolkning.

Kilde: Statens Serum Institut

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.