Pop-up garagesalg til fordel for Banglakids

Foto: Privatfoto

Nød lærer nøgen kvinde at spinde…”

Hvordan samle penge ind til børn der er udfordrede på forskellig måde, når projektet ikke kan køre pga. corona?

Vi fik pludselig denne idé med Torvedag og garagesalg og havde lyst til at prøve konceptet af. Folk går jo gerne i genbrug, og da vi synes det er sjovt at sælge ting til et godt formål, vil vi forsøge.

Banglakids er børn i Bangladesh, der går på en kostskole. Det vil sige, at de lige nu er hjemme, da Corona delta-varianten hærger i Bangladesh, og landet er lukket ned. Folk skal blive hjemme!

Da lærerne og de andre ansatte stadig får løn, er det en udfordring at samle penge ind til skoleprojektet. Hvem vil støtte et projekt, der er Coronaramt?  Måske vil du? 

Kom frisk lørdag den 31. juli fra kl. 10 til kl. 13 på Torvet i Grindsted og på Tranebærvej 13 fra kl. 13 til kl. 17. Der er kaffe på kanden skriver Anni og Flemming Schrøder i en pressemeddelelse.