Så er vi klar igen til at starte efter ferien, det sker den 31. juli
Flummere – Vises : 31. juli – 1. & 7. – 8. august
Op og Ed rejser fra år 1835 og frem til nutidens Shanghai, hvor de opdager, at flummere er en uddød dyreart! Nu er det op til det gakkede par at redde sig selv og måske kan de endda ændre på historiens gang og redde deres arts overlevelse…
Hvor kragerne vender – Vises: 31. juli – 6. august
Laura har lagt afstand til sin familie på landet for at leve et kunstnerisk bohemeliv. Da Laura vender tilbage til sin hjemstavn for at deltage i brorens bryllup, opdager hun, at broren skal giftes med barndomsfjenden, Catrine. Laura indser, at Catrine har overtaget hendes plads i familien og mærker nu et stærkt ønske om at få den tilbage.
Sommerbio – Buster – Vises 2. – 6. august
Sommerbio er et samarbejde med Kommunen, hvor børn til og med 11 år kan komme gratis i biografen. Billetter bestilles forud.
Buster er en 11-årig opfindsom dreng, der elsker at trylle. Sammen med sin gamle ven Hr. Larsen, øver Buster sig på at vinde sommerens talentkonkurrence, men klassens populære dreng gør alt, hvad han kan for at forpurre tryllenummeret, og samtidig stille ham i dårligt lys overfor den nye søde pige i Brønshøj. Men Buster skal nok finde på en løsning. For Buster Oregon Mortensen giver aldrig op!

PR-Foto
Duften af roser – Vises: 7. – 8. august
Det går ikke så godt for Eve og hendes en gang så feterede forædling af nye rosesorter. Men da hun via den lokale arbejdsformidling får ansat tre nye i jobtræning kommer der gang i sagerne. De nye medarbejdere aner intet om roser men tilsammen får Eve og de tre langtidsledige vendt udviklingen.
Husk du skal fremvise et coronapas eller en coronatest, testen skal være mindre end 96 timer samt legitimation.