Bülows Hjørne: Landsbyknejt i 1950’erne 2.del: Det forjættede land

Af Louis Bülow

Del 2: Det forjættede land

Jeg husker min barndoms land i Hejnsvig som et yndigt land i de sorgløse Far Til Fire 1950’ere. Endnu var verden ikke gået helt af lave,  og 1960’ernes velfærdsræs og studenterballade lå først lige om hjørnet. Nymodens pjank og teknologiske påhit som internet, smartphones og sociale medier var ikke opfundet men lå et stykke ude i fremtiden.

Min barndoms land Hejnsvig – Kilde: Hejnsvig Sognearkiv

Den folkekære konge Frederik 9. sad på tronen med dronning Ingrid ved sin side, datidens solide socialdemokrater Hans Hedtoft og H.C. Hansen sad på magten som landets statsministre og i Hejnsvig var alt, som det plejede at være – ved det gamle.

Hér sad den stoute gårdejer Gregers Kristensen fra slægtsgården Rishøj solidt for bordenden som sognerådets førstemand og holdt et vågent øje med rødstrømpebevægelse, kollektiver og hippie-kulturens unge. Dém, der flirtede med speltgrød og hønsestrik og følte sig mere hippe end deres forældre, røg en sjovere tobak og krammede hinanden for en ny og bedre verden.

Det var i øvrigt hér på gården Rishøj mellem Grindsted og Hejnsvig, at Hejnsvigs stolte søn og baggårdspuma blev født i fattige kår tirsdag den 4. september 1934 i et loftskammer som søn af gårdens tjenestepige Gerda Karoline Rasmussen, der var 25 år gammel og fraskilt.

 

20 år senere slog Otto Max Willberg igennem som landets hotteste teenageidol og satte med bløde knæ, svømmende øjne og rusten stemme alle pigehjerter i brand som Otto Brandenburg.

 

Hejnsvig var et fattigt landbosamfund på 7. kartoffelrække, hélt derude hvor kragerne vendte, med bibelske traditioner og kristenkultur dybt forankret – helt ind i sjælen rundet af stoute bønder og missionsfolk. Og et samfund i sort/hvid fyldt med stokroseromantik og Morten Korch-idyl, hvor stress, jag og præstationskrav i selvsving endnu ikke var flyttet ind i lillebyens dagligstuer.

Foto: Privatfoto

I landsbyen blev der ikke sat spørgsmålstegn ved de værdier, dyder og idealer, vi var vokset op med. Vi hørte til og delte en hverdag, hvor det ikke var nødvendigt at låse døre og lukke vinduer, når vi skulle et ærinde.

 

Der blev værnet nidkært om de gamle skikke og traditioner, og klassiske værdier og idealer – nogle vil kalde dem gammeldags – var sat i højsædet.

I landsbyens stråtækte skole blev morgensangen stadigt holdt i hævd som skoledagens første programpunkt, bærende pædagogiske principper var stadigt streng disciplin, udenadslære og spanskrør, og katekiskus, bibelhistorie og salmevers blev stadigt terpet ind i børnenes hoveder sammen med lange remser af kongerække, hovedstæder og floder.

Den gamle landsbydegn Knud Jensen – Kilde: Hejnsvig Sognearkiv

For skolens degn i fire årtier Knud Jensen var lærergerningen et kald, en passion, og med sans for meningsfyldt undervisning lyste han op i skoletidens trængsler med sit varme og sociale sindelag. Han tog hånd om alle, også om dem, der kom fra svære kår og mistrivedes. Kæft, trit og retning var sammen med straffeprotokol og spanskrør gemt væk i katederskuffen.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.