Hver tirsdag kl. 18 kører MTB Hyggeholdet fra Grindsted Cykel Motion på 1-1½ timer lang tur. Det er for alle, og man behøver ikke have en mountainbike for at deltage. Det er dog en fordel at have en cykel med brede dæk, da der bliver kørt på grus og ruterne foregår på en blanding af grus, asfalt og skovveje
Holdet startede op lidt før sommerferien. På turene kommer man rundt i området, mest på stier, så man ikke er i selve trafikken så meget fortæller en Henning Larsen der er en af fire holdkaptajner.
Hyggeholdt har tid
Deltagerne på holdet vil ikke opleve at der er tidspres, der er nemlig tid til at tale sammen undervejs, ligesom der er tid til holde pauser undervejs på turen. Man kan også drikke vand, uden at det skal foregå mens man sidder på cyklen. Det eneste det kræver for at være med, er at man har lyst til det, man har en cykelhjelm og en cykel. Hvis der er nogen der har brug for en pause, så holder vi det, gerne en to-tre gange i løbet af turen.
Rundt i naturen
Der bliver også lavet konkurrencer, for turene går går rundt i kommunen, så man kan gætte på hvor man er. De fire kaptajner prøver på at lave nogle ture som deltagerne ikke før har været på. Det betyder også at vi tit zigzagger på stier, små skovveje og kører rundt om søer og finder nogle små veje ind. Nogle gange hjælper de lokalkendte også med at finde vej, som f.eks. i området ved Eg, hvor vi engang kom over en gammel jernbro vi aldrig har været over før. Vi kører ikke på spor i skoven, som det andet MTB hold under Grindsted Cykel Motion gør.
Der er plads til alle
Vi tilpasser farten og distancen, med hensyn til dem der deltager den aktuelle dag.. Henning Larsen fortæller at man i klubben gerne vil have nogle flere deltager på holdet, der foreløbig kun kører en gang om ugen, og hvis vi bliver mange kan det være vi udvider med en tur om søndagen.
Da Netavisen Grindsteds udsendte var på Vejle Landevej, var der 6 deltagere, men nogen gange har vi været 10-11 deltagere fortæller Henning Larsen. Som medlem af klubben kan man købe en af de gule GCM trøjer, og der sker meget i klubben, også socialt.
Skulle man kunne tænke sig at være med, så er man velkommen til at kontakte klubben – evt. via deres hjemmeside eller facebook

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark