Troels Ravn genopstiller ikke til folketinget

Troels Ravn - Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Alting får en ende – også et arbejde, jeg holder rigtig meget af

 

Jeg har besluttet ikke at stille op til Folketinget, når den nuværende valgperiode udløber.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er en svær beslutning, som har krævet svære overvejelser.

Det kan på mange måder også være fristende at tage endnu et valg og måske endnu en periode som medlem af Folketinget.

Et arbejde, som jeg er glad for – jeg har været endog særdeles stolt over, at være socialdemokratisk tillidsmand og repræsentere Billund- og Vejen Kommuner – og hele Sydjylland, på Christiansborg.

 

For mig har den største motivation i mit politiske arbejde været at binde Christiansborg sammen med min valgkreds, være i øjenhøjde med mennesker og arbejde ud fra devisen; at politik er et holdspil.

Det går også rigtig godt politisk i Danmark.

Et stærkt fællesskab og demokrati har sammen med kloge politiske beslutninger bragt vores samfund godt gennem Corona-sundhedskrisen.

Statsminister Mette Frederiksen og regeringen får gennemført sin politik, og lokalt i min valgkreds står Socialdemokratiet stærkt forud for den kommunale valgkamp med flotte kandidatlister og med Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup og Jørgen Thøgersen som meget stærke og kompetente kandidater til borgmesterposten i Billund- og Vejen Kommune.

 

Jeg er også særdeles tilfreds med, at regeringen har en stærk og tydelig dagsorden omhandlende klima og miljø, at vi har afsat flere hundrede millioner kroner til oprydning efter generationsforureningerne, at vi arbejder for at decentralisere og skabe et Danmark i balance, flytter uddannelser ud, sikrer ungdomsuddannelser i landdistrikterne, etablerer flere stationer med nærpoliti, samt har gennemført tidligere pension for de mest nedslidte på arbejdsmarkedet.

Jeg er også som Socialdemokratiets skatteordfører særdeles glad for, at regeringen med skatteminister Morten Bødskov i spidsen, er godt i gang med at få SKAT på fode igen – at vi får genskabt folks tillid til SKAT. Det fortjener de mange dygtige medarbejdere i SKAT, og det er et afgørende grundlag for en retfærdig og vigtig finansiering af vores velfærdssamfund.

 

Alligevel føler jeg, at tiden er moden til at sige det politiske arbejde farvel. Jeg fortsætter naturligvis ufortrødent mit arbejde perioden ud, og jeg håber at kunne bevare posten som skatteordfører og mine øvrige udvalgsposter.

 

Jeg håber også, der går en rum tid, inden der bliver udskrevet valg. I den periode og i fremtiden vil jeg gøre alt for at støtte og hjælpe den person, der nu skal være kandidat til Folketinget og tillidsmand for Socialdemokratiet i Billund- og Vejen Kommuner.

 

Jeg vil gerne med stor ydmyghed og taknemmelighed sige kæmpe tak til min kredsbestyrelse og de mennesker, der i de lokale partiforeninger har støttet mig i det daglige arbejde og ved valgene. Den indsats vil altid have en særlig respekt og plads i mit hjerte. Og ligeledes vil jeg takke de vælgere i Sydjylland, som ved valgene til Folketinget siden 2005 har vist mig deres tillid.

Jeg skal ikke i fremtiden være pensionist – jeg er privilegeret af ikke at være slidt hverken fysisk eller psykisk, og jeg skal nok finde meningsfuld beskæftigelse skriver han i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon