Vin- og Spiritusfestival på Hotel Hedemarken den 9. Oktober 2021

Nathja og Morten Kampmann Jacobsen her sammen med Kenneth Thomsen foran Hotel Hedemarken - PR-Foto

Den 9. oktober bliver der afholdt Vin- og Spiritusfestival på Hotel Hedemarken. Det er Hotel Hedemarken og Skjold Burne i Grindsted der i samarbejde afholder messen. Det er et af mange arrangementer de to virksomheder har planlagt.

Morten og Nathja Kampmann Jacobsen fortæller sammen med Kenneth Thomsen, at de allerede nu kan løfte sløret for at man også næste år i samme weekend afholder Vin- og Spiritusmesse på Hotel  Hedemarken, der har til huse på Hedemarken 22 i Grindsted.

Vin- og Spiritusfestivallen foregår i tidsrummet fra kl13.00 til kl. 17.00

Mere end 100 forskellige vine
Man kommer til at kunne smage på mere end 100 forskellige vine. Vi får besøg af mange forskellige leverandører af forskelligt spiritus, så man kan smage rom og gin i forskellige prisklasser fra almindelig til dyrt. Billetten til Vin- og Spiritusfestivallen koster 150,- kr.pr. person og i den pris er der drikkevarer og mad (Buffet), man får et glas når man kommer ind, og så kan man smage på de forskellige drikkevarer i løbet af dagen. Der vil være Rom fra normalpriser og op til ca. 5000 kr. pr. flaske som man kan smage på.

Billetterne koster 150,- kr. pr. person og kan købes både hos Hotel Hedemarken og hos Skjold Burne i Vestergade. Der er 200 billetter til salg.

Gourmet menu med tilhørende vine
Om aftenen er der et andet arrangement på Hotel Hedemarken, der er nemlig en gourmet menu med forskellige tilhørende vine, hvor billetten koster 598,- kr.pr. person.  Der er velkomst kl. 18.30.

Vi kommer til at lave mange flere arrangementer sammen med Hotel Hedemarken fortæller Morten Kampmann Jakobsen, der også fortæller at Hotel Hedemarken jo er super gode til at lave noget godt mad, og så supplerer vi med vinene. 
  

Arrangørerne:

Hotel Hedemarken (Hjemmeside) (Facebook) 

Skjold Burne Grindsted (Hjemmeside) (Facebook)