Arbejdet forud for Fuckdale Havefest 2021 er i fuld gang

Fra venstre: Henrik Terp, Janus Engelbrecht og Flemming Marquardt - Foto: René Lind Gammelmark

Hos Randi og Flemming Marquardt er der i øjeblikket masser af aktiviteter. Foruden Hejnsvig Fodboldgolf lægger parret nemlig også jord til Fuckdale Havefest.

Da Netavisen Grindsted var forbi, var der en lastbil med kran, der leverede en generator, så strømmen, der skulle bruges til havefesten var sikret. Det er VandFax, der står for den del.  Selve scenen er også lige blevet leveret, så der er nok at gå i gang med.

Fra Venstre: Janus Engelbrecht, Henrik Terp og Flemming Marquardt – Foto: René Lind Gammelmark

Holdet bag Fuckdale Havefest er Flemming Marquardt, Janus Engelbrecht og Henrik Terp, samt deres ægtefæller.

Hvordan startede det?
Det startede som en privat lukket havefest. Der blev stillet et Hancock fadølsanlæg op, der blev lånt lydanlæg – blandt andet kom Janus Engelbrecht med noget udstyr, noget lys fra Helge Engelbrecht, og andre ting fra forskellige i omgangskredsen. Der blev bygget en scene, og både Flemming og Janus erindrer, at det var hårdt arbejde. Først at køre til Billund for at pille fliser op, for derefter at skulle lægge dem på Fugdalvej, men det gik nu alligevel ikke så galt. Den scene, hvor fliserne blev lagt ved, er den, der i år er den akustiske scene. 

 År 2: 
Janus og Flemming ville gerne noget mere med havefesten, hvorfor Henrik Terp kom med i gruppen af arrangører. Henrik står for teknikken, Janus står for kunstnerne, mens Flemming står for opbygningen. Vi køber den scene, som vi har fået leveret igen i dag (den er opmagasineret ude pga. plads – red.)  Her var det meget højt musik med knald på hele tiden, fortæller Flemming Marquardt.

Foto: Janus Engelbrecht

Foto: Janus Engelbrecht

År 3 – Corona:
Her holdt vi en konge hjælperfest, der blev transmitterer på Facebook.

År 4 – nu med to scener:
I år er der 10 bands, og de spiller fra to scener, hvilket betyder, at når, der skal skiftes band, stopper musikken ikke. Den fortsætter bare på den anden scene, så der hele tiden er noget musik at høre. Musiksammensætningen i år er mere folkelig.

Man må godt medbringe mad – men ikke drikkevarer:
Til Fuckdale Havefest må man gerne medbringe sin egen mad (vi har en grill), men man må ikke medbringe drikkevarer.  Der er mulighed for både at købe mad og drikkevarer her ude. Der er blandt andet en Gin bar, som Pia står for, Christina har ølbaren, mens Randi har madvognen, og på den måde hjælper vores koner jo også til for at få det hele til at fungere, fortæller Flemming Marquardt.

En tradition for mange
Janus Engelbrecht fortæller, at for en del er det blevet en tradition at man skal til Fuckdale Havefest. Blandt andet De Røde Haner fra Hejnsvig, folk fra amerikanerklubben i Sdr. Omme (US Turtle Power) med flere. Der kommer noget fedt musik, blandt andet Back in Black. Alt musik er guitar-musik. Der er efterhånden også en hel del, der henvender sig til mig, fordi de gerne vil her ud og spille, og jeg er på nuværende tidspunkt allerede halvvejs med programmet til næste år, slutter Janus Engelbrecht. 

Der er mange hjælpere
Randi Marquardt fortæller, at der er 36 hjælpere til at få det hele til at fungere. Der ud over kommer der 25-26 musikere, som også har noget familie med. Dertil kommer, at sælger vi 300 billetter – så vi bliver 350-400 personer her på stedet. Vi har også nogle gode sponsorer, der bakker vores Fuckdale Havefest op. Billetterne koster 149,- kr. pr. stk. Der er to kontrollører på plads, og der er åbent fra kl. 14 til midnat.

Her kan du se hvem der kommer

Stor Scene:

14.00 Karen & Leon
14.30 Partybussen
16.30 Toby & The Rust
18.30 Dr.Diesel
20.30 One Trick Ponies
22.30 Back in Black

Akustikken:

15.30 Rachel & Donny
17.30 Dickow’s Poets
19.30 Norskov
21.30 Nr. 17
24.00 Afterparty med DJ Alex

Du kan læse mere på Fuckdale Havefest’s hjemmeside  hvor du også kan købe billetter  og facebook