Bülows Hjørne: Retten til at være den du er – En mors kamp

Af Louis Bülow

Allen R. Schindler, Jr., var en dygtig student i gymnasiet, en glimrende atlet og populær hos såvel lærere som de andre elever – men adskilte sig ellers ikke synderligt fra sine jævnaldrende kammerater. Han satsede på en karriere indenfor den amerikanske flåde og gik i gang med sin uddannelse som officer.

Først da fortalte han sin mor, at han var homoseksuel, og hun troede i første omgang, at han spøgte – hendes eneste viden om bøsser stammede fra figuren ”Klinger” fra TV-serien M.A.S.H. …

Allen R. Schindler – Kilde: Wikipedia og Public Domain

Men det var ingen spøg – den 27. oktober 1992 blev den 22-årige underofficer Allen Schindler, tæsket og trampet til døde i et ubeskriveligt voldsorgie på et offentligt toilet i Sasebo, Japan.

Gerningsmændene var to af hans egne flådekammerater, Terry Helvey og Charles Vins, og nedslagtningen var så blodigt, at næsten alle organer i Schindlers krop blev smadret.

Allen Schindlers mor, Dorothy Hajdys-Holman, var kun i stand til at identificere sin søn på hans tatoveringer. Retsmedicinerne sammenlignede uden tøven Schindlers uhyggelige kvæstelser med ofrene for de værste flystyrt, f.eks. var hans lever gennemhullet som en si 

Mordet blev hurtigt opklaret internt i marinen, allerede den næste dag indrømmede Terry Helvey drabet under et forhør. Flådens undersøgelsesofficer, Kennon F. Privette, kunne senere fortælle, at Schindler var blevet myrdet, alene fordi han var bøsse: ”Helvey sagde, han hadede homoseksuelle – han væmmedes ved dem. Han sagde ordret: Jeg fortryder det ikke. Jeg ville gøre det igen .. han fortjente det!”

På morddagen var besætningen fra skibet Belleau Wood på landorlov i Sasebo. Helvey og kammeraten Charles Vins købte på et  værtshus flere flasker whisky og vodka og bestemte sig for at drikke videre i en nærliggende park.

Da de forlod baren, fik de øje på Allen Schindler, der gik for sig selv nogle meter længere fremme. Helvey hvæsede til sin kammerat ” let`s go fuck with him ”, hvorefter de fulgte efter ham til et offentligt toilet i nærheden som rovdyr efter bytte.

Ved at sammenstykke mordernes vidneudsagn med de tekniske beviser kan der tegnes et rystende billede af det blodige drama, der herefter udspillede sig på toilettet. Helvey stillede sig op ved kummen ved siden af Allen Schindler, der overrasket kiggede op – uden et ord hamrede Helvey sin knyttede næve i ansigtet på Schindler, der styrtede om på flisegulvet med blodet fossende fra næse og mund.

Og mishandlingen af den unge underofficer kunne fortsætte: mens Helvey holdt ham fast, sparkede Vins ham flere gange i hovedet med sin støvle. Han blev hevet i håret og fik gang på gang hovedet banket mod gulvet. Hver gang han faldt sammen, hev de to ham skånselsløst op igen og sparkede og trampede ham overalt på kroppen.

Måske for selv at slippe billigere beskrev Charles Vins i sit endelige vidneudsagn, hvorledes Helvey som i en blodrus hujende hoppede op og ned på den nu bevidstløse Schindlers brystkasse for til slut at stemme foden mod hans hals – og træde til med hele sin vægt  …

Allen Schindler blev bisat i sin hjemby Chicago, hvor Flåden gav ham en officiel  bisættelse med alle tilhørende militære æresbevisninger. Men samtidigt forsøgte Flåden at begrave sandheden om det bestialske mord …

Kun takket være én af militæres egne journalister, Rick Rodgers, kom sagens kendsgerninger frem, da han i Pacific Stars and Stripes kunne afsløre, at Allen Schindler blev et sagesløst offer for det blinde had til homoseksuelle – myrdet alene fordi han var bøsse.

Flådens ansvarlige officerer havde til stadighed beroliget moderen, Dorothy Hadjys-Holman, og forsikret hende, at sagen ville gå sin gang og de skyldige blive straffet. Men nu fandt hun ud af, at  den ene af sønnens mordere Charles Vins allerede i al hemmelighed var blevet stillet for en militærdomstol og idømt en helt usædvanlig mild straf – han skulle afsone 78 dages fængsel!

Et resultat af en ”studehandel” med Flådens militære anklagemyndighed, der ville gøre alt for at undgå en offentlig retssag med efterfølgende skandale. 

Chokeret og desillusioneret forsøgte hun at finde frem til sandheden og sikre, at retfærdigheden skete fyldest – men Flåden dækkede til det sidste over de implicerede. Kun takket være massiv støtte fra homoseksuelle og lesbiske kredse lykkedes det til slut at få en retfærdig rettergang over Allen Schindlers morder.

En jury på 8 flåde- og marineofficerer idømte efter kun 3 timers votering den 21 årige Terry M. Helvey livsvarigt fængsel for mordet på Schindler. Helvey fortrak ikke en mine. Han afsoner nu livstidsdommen  ved militærfængslet Fort Leavenworth i Kansas, men forsvarsadvokaterne har med juridisk snilde opnået mulighed for benådning allerede i år 2002.

Mordet på Allen Schindler vakte enorm opsigt i USA og blev forsidestof i de amerikanske medier som Hadets Forbrydelse med mord, vold og bøssehad som hovedingredienser. Flådens og militærets uhyrlige men ikke desto mindre konsekvente tilsidesættelse af homoseksuelles ganske elementære menneskelige rettigheder blev omsider afsløret i al sin fattigdom og førte til landsomfattende demonstrationer.

Dorothy Hadjys-Holman stillede sig i 1993 i spidsen for en march til Washington og holdt en dybfølt tale til de forsamlede, én million mennesker. Hun fortalte enkelt og gribende om sin søn, et menneske, der måtte dø, fordi han var homoseksuel. Talen blev viderebragt til hele USA og verden via CNN.

Men sagen slutter ikke her – historien er blevet filmatiseret i 1997, og filmen Any Mother`s Son er blevet en stor succes. Moderen Dorothy Hadjys-Holman  har sat sig dèt mål at indsamle een million underskrifter for at sikre, at sønnens morder ikke bliver løsladt allerede om 2 år.

Hun er tæt ved målet …

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.