Ejvind Jensen fejrer 50-års jubilæum i LEGO Koncernen den 27. august 2021

Ejvind Jensen - PR-Foto: LEGO

Ejvind Jensen, Give, fejrer fredag den 27. august 2021, 50-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Ejvind blev i oktober 1969 ansat som værktøjsmager lærling på Formværkstedet, og efter endt militærtjeneste i 1974-1975 igen ansat i Produktions Teknisk afdeling i en kort periode, hvorefter han kom tilbage til sit gamle lærested, Formværkstedet, hvor han arbejdede med reparation og nyfremstilling af forme. I starten af 1980’erne og frem til 1990’erne var han et stærkt bindeled mellem Formværkstedet og underleverandører indenfor EDM (Tråd & Sænkgnist) i forbindelse med vedligehold og nyfremstilling af produktionsværktøjer. Ejvind var på samme tid engageret i lærlingeuddannelse. I 2010 blev han del af CMS (Central Machine Shop) hvor han også i dag arbejder med EDM.

Ejvind er en smilende og positiv person. Kvaliteten er altid i top når opgaverne bliver afleveret, og han betragtes som éner inden for værktøjsmagerfaget skriver LEGO.