Brian Nissen opstiller til byrådet for Billund Kommune

Brian Nissen - PR-Foto

Brian Nissen, socialdemokratisk byrådskandidat til Kommunalvalget 2021

Jeg hedder Brian Nissen og er 46 år, gift med Anja og far til 3 drenge i alderen 13 til 17 år. Jeg er opvokset på landet og har boet i Filskov stort set hele mit liv.

Jeg arbejder på 3F Varde/Billund som faglig medarbejder.

Tidligere var jeg ansat på Billund Lufthavn, hvor jeg i en længere periode var tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant.

Jeg har gennem de sidste 6 år været bestyrelsesformand i Filskov Friskole.

I min fritid bruger jeg weekenderne på at campere, og ellers går megen af tiden på især familien og skolen, samt i 2021 at føre valgkamp, hvor jeg har fået mig en junior kampagneleder Kiana til at hjælpe mig.

Kiana har mod på at vide mere om politik, samt at føre valgkamp, så derfor har jeg sagt ja til, at hun kan hjælpe mig.

Jeg stiller op som byrådskandidat for Socialdemokratiet, hvor jeg vil arbejde for en hel kommune.

Mine mærkesager:

Jeg vil arbejde for at landsbyerne bliver mere involveret.

Vi har brug for bedre transportmuligheder for børn, unge og ældre.

Jeg vil arbejde for at børn og unge i yderområderne får gavn af de mange attraktive muligheder der tilbydes

Jeg glæder mig til valgkampen, og håber I vil stemme på mig personligt, eller en af de andre skønne socialdemokratiske kandidater.