Bülows Hjørne: Landsbyknejt i 1950’erne 4.del: Kunst og kultur i Hejnsvig

Af Louis Bülow

Del 4: Kunst og kultur i Hejnsvig

I 1950’ernes Hejnsvig havde kunst og kultur trange kår og levnede ikke de store muligheder for at byde livet op til dans med en kunstudstilling, en digtoplæsning, en opera, en klassisk koncert.

Vi var milevidt fra dé privilegier, som andre steder i landet blev taget som givne. og vægge med ægte malerier, reoler med bøger, moderne design og rødvin i glassene turde siges at være lidt af en sjældenhed i det vestjyske.

Hverken arbejderknejten fra Hejnsvig Mark, husmandstøsen fra Fugdal Mose eller hyrdedrengen fra Klink blev forundt de store muligheder for at tage med mor og far på Nationalmuseet, på Louisiana Museum for moderne kunst eller på Det Kongelige Teater.

Dengang havde familier med fjernsyn en nærmest magisk tiltrækning i Hejnsvig. I anden halvdel af 1950’erne skete det ikke så sjældent, at børn og unge fra nabolaget stimlede sammen i de lune stuer ved landsbyens få TV-apparater.

TV-Serien om Robin Hood: Kilde: Public domail

TV Screenshot fra Filmen Lassie – Kilde: Louis Bülow

TV-serien om den legendariske Robin Hood og hans lystige svende og TV-hunden Lassie kunne om nogen samle Hejnsvigs unge omkring TV-skærmen. Og da den folkekære Volmer Sørensen i 1957 var vært for Ungarn-indsamlingens store TV-shows Underholdning for millioner, lagde programmerne Hejnsvigs gader og stræder øde tre lørdage i træk.

Gitte og Otto Hænning med Volmer Sørensen i TV-showet Ungarnshjælpen – Kilde: Wikipedia.org public domain

I Hejnsvig begrænsede litteratur, kunst og kultur sig i dé år til Forsamlingshusets Rejsebiograf. Forsamlingshuset blev set som lillebyens kulturhus, og børn og unge troppede op i god tid før aftenens filmforestilling med gamle tegneseriehæfter med hjemmefra.

 

Hér sad man så skulder ved skulder på støvede træbænke og hyggede sig med Wild West, Skipper Skræk, Tarzan, kaptajn Micky og Davy Crockett.

Men først et besøg i Stinnes slikbutik lige overfór, hvor vi forsynede os med  bismarcksklumper, gyldne Althea bolscher, Kongen af Danmark bolscher, lakridsrod og salmiakstænger til 10-øre, der blev rullet sammen og omhyggeligt puttet ned i en mælkekapsel.

Forfatteren Morten Korch – Kilde: Det Danske Filminstitut DFI

Da de brogede reklame-forfilm klingede af med Preben Marths Brug Brylcreme, den fedter ikke og Helge Kjærulff-Schmidts Spis solgryn og bliv stærk kunne filmen tage sin begyndelse. Med stive øjne og tilbageholdt åndedræt sad vi dér i Forsamlingshuset i Hejnsvig og fulgte med i Morten Korch-filmen De Røde Heste. På to år blev filmen set af 2,3 millioner mennesker i et land med 4,2 millioner indbyggere.

 

Senere gik folkekomedier som Det Store Løb, Mosekongen, Det Gamle Guld, Fløjtespilleren og Flintesønnerne deres sejrsgang over hele landet. Og vi tog med alle tiders helteskikkelse Poul Reichard og hans raske Vagabonder fra Bakkegården til Marked i Fjordby og oplevede alskens rænkespil, tant og fjas.

Først flere år senere gik det op for mig, hvordan den finkulturelle elite vendte ryggen til Morten Korchs nostalgiske forkyndelse og forarget talte om gumpetung plovfure-romantik på jysk. Ikke desto mindre elskede vi Morten Korchs fynske lyssyn og hans kulørte dagdrømme om ungdom, skønhed og rigdom, og hans film blev sande tilløbsstykker ude i landet.

Et andet erindringsbillede bærer tilbage til Rejsebiografen i 1959, hvor filmplakaten om Astrid Henning-Jensens farvefilm Paw blev klistret på filmstanderen ved Louis Barbers salon over for Forsamlingshuset. En film om en mørklødet drengs møde med dansk provinsidyl, der nærmest krakelerede ved mødet med det fremmede

Filmplakat for filmen PAW – Kilde: Louis Bülow

Filmen Paw kom til at vende op og ned på landsbyens vante idyl, fik de voksne til at reflektere over nærmest ukendte emner som fordomme og hverdagsracisme og lod os børn tænke i børnehøjde over de samme begreber – som vi ikke kendte og som ikke indgik i landsbyens dna og folkesjæl.

Dén mindeværdige aften i Forsamlingshuset blev det forundt Hejnsvigs børn og unge at blive dus med den forældreløse Paw. Vi følte med Paw, vi græd med Paw, og vi forstod ingenting, da han blev sat uden for det gode selskab og jaget på porten af uvidenhed, rygter og løs sladder, der nærmest føg over land og by.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.