Deltag i lotteriet i Filskov hvor vinderen vinder en bil

Foto: René Lind Gammelmark

Klaus fra Stoffers Auto i Filskov kontaktede Peter Junge, for Stoffers Auto havde en Skoda som de gerne ville sponsorere, så der kunne sælges lodder for at tjene penge til Viadukthallen og Filskov Friskoles byggeprojekter fortæller Pia Elnegaard til Netavisen Grindsted.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Byggeprojekter:
Filskov Friskole vil gerne udvide med noget værkstedbygning og nogle faglokaler.

Viadukthallen vil gerne have lavet nogle nye fitness faciliteter, nogle udendørs og opdateret cafeen fortæller Pia Elnegaard fra bestyrelsen. Det skal gøres for at man kan være klar til individuel træning tilføjer Peter Junge. Det vil også være rart med et mindre holdlokale så vi bliver mere fleksible i stedet for at spærre hele hallokalet – for lige nu har vi jo bare fitnesslokalet og selve hallokalet, Peter Junge der også er med i bestyrelsen for Viaduktahallen fortæller at disse ting skal der findes en dejlig masse penge for at det kan lade sig gøre.

Peter Junge til venstre og Pia Elnegaard til højre – fra bestyrelsen for Viadukthallen i Filskov – Foto: René Lind Gammelmark

For at få samlet penge ind til projekterne, laver Filskov Friskole og Viadukthallen i fællesskab forskellige events, f.eks. det her med bilen. Friskolen har et løb her den 11. september, hvor der bliver forskellige ruter hvor man kan vælge at gå eller løbe, til dette arrangement regner vi med at udtrække vinderen af bilen fortæller Pia Elnegaard. Løbet er Viaduktløbet som du kan læse mere om her

Der kan løbes  5 km, 10 km, ½ marathon og marathon. Al overskuddet fra løbet går til udviklingen af Filskov Friskole og Viadukthallen.

Læs mere om byggeprojekterne i artiklen herunder

I Filskov er der store planer for Friskolen og Viadukthallen