De Grønne Pigespejdere holder åbent hus søndag den 5. september

PR-Foto

Prøv ildblowling og bålmagi til åbent hus hos De grønne pigespejdere søndag den 5. september 2021 fra kl. 9.30 – 12.00

Fællesskab, friluftsliv og flammer er på programmet, når De grønne pigespejdere i Grindsted inviterer alle piger i 0.-3. klasse, samt 3-6 år med til en oplevelsesrig dag, hvor de sammen skal lege med og lære om ild.

Prøv at tænde ild uden at bruge lighter og tændstikker, lav røgsignaler og bålmagi, og tag en brændende bold mellem hænderne til et spil ildbowling. Det er noget af det, man kan prøve, når De grønne pigespejdere i Grindsted inviterer alle piger fra 3 år til 3 . klasse til åbent hus søndag den 5. september kl. 9.30-12.00, de 3-5 årige slutter kl. 11.00. For piger skal have flere oplevelser, der kræver mod, hvis det står til De grønne pigespejdere.

”Piger kan og tør ofte mere, end de selv tror. Og meget mere end deres forældre tror. Det kan godt være, at det for eksempel kan virke lidt skræmmende at tage en ildkugle op i hænderne, selvom man har handsker på. Men jeg tror alligevel, at langt de fleste piger kommer til at gøre det. For når der står et helt hold piger og bakker dig op og en kompetent leder, hjælper dig, så bliver næsten alt muligt. Piger kan nemlig ofte mere, end de selv tror, de kan. Og det vil vi gerne vise dem,” siger Hanne, der er spejderleder hos De grønne pigespejdere i Grindsted

De nysgerrige piger, der kommer til åbent hus, vil blive mødt af jævnaldrende pigespejdere og erfarne spejderledere, der er klar til at vise dem, hvad det vil sige at være spejder. De har forberedt et eventyrligt spejderløb, hvor de skal til fire verdenshjørner, for at lære om og eksperimentere med ild.

”Det er vigtigt at lære om ild, om hvordan den tændes og slukkes, og om hvordan den bliver brugt i forskellige dele af verden. Men ud over det, vil vi også bare gerne give børnene en sjov og anderledes oplevelse. Det er sikkert sjældent, de får mulighed, for at lege med ilden,” siger [Heidi, der også er spejderleder i gruppen.

PR-Foto

Smag på spejderlivet, frisk luft og fællesskab

Til åbent hus får alle nysgerrige piger lov til at lege spejder for en dag. Formålet er, at de skal have det sjovt og udfordres på deres modighed. Som pigespejder opdager man også hurtigt, at vejret ikke behøver være en begrænsning for at være udendørs. Desuden får man nye veninder og seje friluftsskills. Så hvorfor ikke komme og prøve, hvordan det er at være spejder?

”Alle piger er velkomne, præcis som de er. Ud over tøj, der passer til vejret, kræver vi hverken, at man i forvejen er modig eller at man kender nogle andre. Det handler bare om at være nysgerrig nok til at dukke op. Men når dagen er ovre, kan vi love at pigerne kommer hjem med mere mod og en fællesskabsfølelse,” siger Heidi med et glimt i øjet skriver Hanne Lorenz i en pressemeddelelse.

Hvis du vil vide mere, så kontakt Hanne Lorenz på 28 29 04 43 eller grindsted@pigespejder.dk eller læs mere om De grønne pigespejdere på www.pigespejder.dk

Om De grønne pigespejdere:

  • De grønne pigespejdere brænder for at styrke piger i deres tro på, at de kan, hvad de vil og inspirere dem til at sætte vilde mål
  • Den 5. september kl. 9.30-12.00 inviterer De grønne pigespejdere i Grindsted til åbent hus med spejderløb, hvor pigerne blandt andet skal lære at tænde og slukke ild, lave bålmagi ved at smide forskellige slags pulver over ilden, og udfordres til at kontrollere ilden gennem et spil ildbowling
  • De grønne pigespejdere har 120 lokale spejdergrupper fordelt over hele landet