Børn og forældre mødes til Miniton i MAGION

Foto: René Lind Gammelmark

Onsdag eftermiddage mødes børn og forældre i MAGION’s hal 3 for st spille miniton i Grindsted Badmintonklub.

Miniton er et træningstilbud til de yngste spillere der typisk er mellem 5 og 9 år, med fokus på leg, bevægelse, glæde og fællesskab og samtidig kvalitetstid med børnene.

Badminton læres helt fra bunden, og forældrene eller andet familie medlem, f.eks. bedsteforældre, deltager primært for at kaste bolde til børnene, hvorved børnene får mange boldberøringer og dermed succes oplevelser med den drilske fjerbold. Forældre deltager desuden i de aktiviteter som giver mening.

Foto: René Lind Gammelmark

En af klubbens trænere viser og vejleder i øvelser, der skal lære børnene greb, slag og benarbejde hvorved det motoriske hurtigt udvikler sig.

Der spilles som udgangspunkt ikke kampe, hvor fokus alt for ofte rettes mod det at få bolden over og vinde, men derimod at lære og udvikle dem som spiller.

 Miniton er sjovt og lærerigt.

 Mange af klubbens bedste spillere er som små startet som Miniton spillere.