Opdateret kl.12.35
Den 44-årige Malan Lamhauge der kommer fra Færøerne, har de seneste 18 år arbejdet i blomsterafdelingen hos MENY i Sdr.Omme.
Det fik hende til at starte sin egen blomsterforretning, YASMINS op i de lokaler på Hovedgaden 4 i Sdr.Omme der indtil for nyligt husede Tøj & Sport. Lokalerne er blevet flot renoveret
Malan har ansat Mia Storm Hansen som elev, hun havde første arbejdsdag hos YASMINS i dag. De to kvinder kender godt hinanden, for Mia var elev i blomsterafdelingen hos MENY indtil hun gik på barsel. Mia bliver 26-år gammel på næste onsdag og kommer fra Grindsted.
I den nye butik vil der blive lagt fokus på kvalitet og den personlige betjening. Der vil blive solgt både afskårne blomster, buketter, og alt andet som en blomsterhandler normalt sælger. Der vil også kunne købes specialiteter, blandt andet de kendte romkugler fra Nr. Åby. Malan har også lave aftale med Dine Vine i Grindsted, der betyder at man her kan købe et udvalg af forskellige specialiteter.
På hylderne vil man også kunne finde værtindegaver, ting til fødselsdage mv.
Malan fortæller at hun er glad for at kunne være med til at holde gang i Sdr.Omme, hvor der er sket meget, specielt på byforskønnelsesområdet med nye torve mv.
Malan Lamhauge har også købt noget inventar og nogle varer hos Kræmmerhuset i Grindsted, i forbindelse med at Lone Lorentzen lukker butikken på lørdag.
Butikken åbner på tirsdag, og åbningstiderne er mandag-fredag fra kl. 9 til 17, samt lørdag fra kl. 8 til 12.
Der bliver afholdt åbningsreception nu på lørdag fra kl. 14 til 17, hvor de to kvinder håber at mange vil kigge forbi.
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Mia Storm Hasnen til venstre er elev hos Malan Lamhauge til højre der ejer butikken – Foto: René Lind Gammelmark
Malan Lamhauge til venstre, åbner blomsterbutik i Sdr.Omme, til højre er hendes elev Mia Storm Hansen – Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark