DM-sølv til Lykke – Vandt altgørende single

Lykke Bertelsen - Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted-tennisspileren Lykke Bertelsen, 16, kan nu kalde sig DM-sølvvinder for hold – og følger dermed i fodsporene på storesøster Liv, 18, som for præcis fem år siden præsterede det samme som førstesingle for Århus-klubbens Skovbakkens U14-hold, men som i mellemtiden er stoppet som tennisspiller.

Sammen med sit hold, Vejle, var Lykke ellers oppe mod hårde odds i semifinalen mod Lyngby. Ramt af både sygdom og skader måtte Vejle opgive at stille fuldt hold, og da holdet dermed manglede både en single og en double, var holdet bagud 0-2, inden første bold var slået. Men da det lykkedes at vinde fire af de fem spillede kampe, sikrede Vejle sig alligevel den håbede finaleplads med samlet sejr på 4-3.

Lykke bidrog en af sine vanligt sikre sejre i single, da hun slog sin modstander 7-5 6-1 – efter efterhånden fast Lykke-mønster, sikker sejr i andet sæt efter at have spillet sig i gang og set modstanderen an i første. Dermed fik hun på familiens vegne revanche for lillesøster Sivs (14) to tætte nederlag til samme modstander fra forrige år, før den ellers talentfulde lillesøster skiftede ketsjeren ud med løbeskoene.

Til gengæld blev finalen et antiklimaks. Endnu engang måtte Vejle stille op med en spiller for lidt og var derfor igen bagud 0-2 på forhånd. Og denne gang var der ingen kære mor. Modstanderne fra storklubben KB stillede stærkt op med to singler, som for få uger siden spillede første- og andensingle for KBs DM-sølvvindere hos seniorerne, men som er unge nok til U18 og som vandt stort over Lykkes holdkammerater. Dermed nåede Lykke kun lige at få taget hul på sin single, før kampen blev afbrudt ved stillingen 2-3 til Lykke, fordi KB alligevel havde vundet samlet.

 

Skifter tilbage trods sølvet
Trods sølvmedaljen med Vejle har Lykke allerede nu før fristen for klubskifter på fredag besluttet at skifte tilbage til sin gamle klub, Kolding, hvor hun før denne sommersæson har spillet i mere end fire år, som regel som førstesingle. Med sølvmedaljen blev hendes mål med skiftet, at få en DM-medalje for hold ligesom storesøster, blev ganske vist opfyldt. Men i løbet af sæsonen stoppede Vejle samarbejdet med sin træner og går i næste måned i gang med vintersæsonen uden at have en afløser klar. Og i den usikre situation havde Lykke for længst besluttet at skifte tilbage til sin rolle som nøglespiller for både Koldings 1. div.- og U18-hold allerede fra 1. oktober. Så i denne omgang blev det kun til en enkelt sommer i Vejle.

Resultatmæssigt blev DM-sæsonen en klar personlig succes for Lykke, som vandt alle sine ti singler for Vejle klart, fem for U18-holdet og lige så mange for 1. div.-holdet skriver Erik Holme Bertelsen i en pressemeddelelse.

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.