Nu kan du købe Grindsted Kaffen hos Skjold Burne i Vestergade

Denne flotte gamle desk, stod tidligere i Lone Lorentzens blomsterbutik Kræmmerhuset - Foto: René Lind Gammelmark

Den kaffe der oprindelig blev solgt hos HAPA på Morsbøl Skolevej, holdt først flyttedag til Kræmmerhuset, men nu efter Kræmmerhuset er lukket, er den flyttet videre til Skjold Burne på Vestergade.

Grindsted Kaffen kan nu købes hos Skjld Burne – Foto: René Lind Gammelmark

Indtil videre bliver Skjold Burne ved med at kalde den Grindsted Kaffen. Kaffen er en JAVA mellemristet kaffe fra Peter Larsen Kaffe i Viborg.

Hos Skjold Burne har de ud over at overtage forhandlingen af kaffen,også overtaget Lone Lorentzens flotte gamle desk, og det er her kaffen, inkl. de to kaffemøller står når man kommer ind i butikken.  Man kan selv vælge om man vil have kaffebønnerne med hjem umalet, eller om de skal males til filter, stempelkande eller andet.

Foto: René Lind Gammelmark

Aroma Kaffe

  • Hasselnød Kaffe (hele kaffebønner der er tilsat aroma, fyldig smag af ristede Hasselnødder)
  • Sjælevarmer Kaffe (hele kaffebønner der er tilsat aroma af Kokosnød, Rom og et strejf af fløde)
  • Irish Cream Kaffe (hele kaffebønner, tilsat aroma, en blød og cremet kaffeversion af den kendte irske likør)
  • Chokolade Kaffe (hele kaffebønner tilsat aroma. Mørk og fyldig Chokoladesmag)

Aroma Kaffe – Foto: René Lind Gammelmark

Te fra Carstensens Tehandel i Åbenrå
Hos Carstensens Tehandel i Åbenrå har de over 100 forskellige Te-varianter. De 20 af dem er nu kommet i sortimentet hos Skjold Burne i Grindsted, der også har fået duftprøver, så man kan dufte teen inden man køber den. Nathja fortæller at er der efterspørgsler på nogle af de andre smagsvarianter, kan de skaffes hjem. Folk kører jo i dag langt for at få lige netop den te de allerhelst vil have, og derfor har vi taget netop denne te ind i vores sortiment.

Te fra Carstensens Tehandel i Åbenrå – Foto: René Lind Gammelmark

En specialbutik med fokus på smag og kvalitet
Nathja og Morten Kampmann Jacobsen fortæller at de har taget de nye varer ind i deres vinbutik, for at cementere at de er en specialbutik, med forskellige specialiteter, for ud over vin og spiritus, sælger vi også forskellige chokolader, og nu også kaffe og te.