GrindstedArkivet havde generalforsamling den 9. september

Foto: Privatfoto

Efter flere udsættelser på grund af Covid-19 lykkedes det GrindstedArkivet at afholde sin årlige generalforsamling. Efter formandens beretning og aflæggelse af regnskab blev følgende medlemmer valgt/genvalgt: Finn Hauge Hansen, Kirsten Hammershøj, Christen Storgaard, Carsten Sander Christensen, Mathias Steensgaard. Karin Berg deltager som arkivleder i bestyrelsesmøder uden stemmeret.

Fortælleaften
Umiddelbart efter generalforsamlingen hørte de ca. 60 deltagere to kendte Grindsted-borgere fortælle om deres liv og virke: Med omdrejningspunkt i 100-års fødselsdagen i 1993 for etablering af den første urforretning fortalte Thorkill Hjelm om sin forretning med tre specialer – urmager, guldsmed og optik. I starten var det samlet i en butik, men over tid voksede de til tre separate fag med tre forskellige adresser.

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Efterfølgende fortalte Annette Lundgaard om vigtigheden i at skabe sig indre billeder, der knytter sig til bestemte begivenheder, og hun gav eksempler på, hvordan hun selv knyttede kæder af oplevelser sammen til sine egne historier. Derudover fortalte hun om sin kosmopolitiske opvækst i Thailand, USA, England og ind imellem skoleperioder i Danmark. Det gav sprogfærdighed og indsigt i forskellige kulturer, men hun havnede trods alt i Danmark som lærer, afdelingsleder og senest som leder af Grindsted Privatskole.

Annette Lundgaard – Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Tilhørerne oplevede to meget forskellige fortællere berette om to meget forskellige livsforløb skriver Grindsted Arkivet i en pressemeddelelse.