Bülows Hjørne: Krigens flygtningebørn i Grindsted

Af Louis Bülow

Igennem årtier har gæster stået på den gamle kirkegård i Grindsted og reflekteret over en gravsten, der skiller sig ud fra alle de andre. Falmet af tidens ælde og patina bærer mindestenen med denne indskrift Her Hviler 38 Tyske Flygtninge 1945 vidnesbyrd om flygtningenes tragiske skæbne.

Mindesten på Grindsted Kirkegård (Forside) – Foto: René Lind Gammelmark

I krigens slutfase fandt de tyske flygtninge deres sidste hvilested på kirkegården i Grindsted, og hér taler vi ikke anonyme tal i en tør og kedelig statistik. Vi taler mennesker på flugt fra et krigs-inferno af rædsler, nød og elendighed – børn, unge, ældre, der alle gemmer på en unik skæbnefortælling.

 

I de hektiske befrielsesdage ankom 2700 civile tyske flygtninge i togvogne til jernbanestationen i  Grindsted på flugt fra krigens helvede. 2700 af 250.000 flygtninge, der i foråret 1945 strømmede nordpå til Danmark i et sidste desperat håb om at redde livet.

 

Udmarvede kvinder og mødre, der fortvivlede knugede forkomne spædbørn ind til sig. Forskræmte børn med øjne, der lyste af håbløshed og lidelse. Gamle mænd og kvinder i lasede frakker med stokke og tøjbylter. Alle med ét til fælles: en fremtid uden håb var deres barske virkelighed.

Den massive flygtningestrøm – en tredjedel af flygtningene var børn under 15 år – blev set som en ny besættelse, og de fleste danskere havde svært ved at mobilisere nogen form for medlidenhed. En stærk anti-tysk folkestemning gennemsyrede landet, og i krigens sidste måneder kunne danskerne slippe deres indestængte vrede og frustration løs mod alt, der var tysk.

 

Myndighedernes behandling af de tyske flygtninge afspejlede befolkningens modvilje. Mærket på liv og sjæl blev flygtningene stuvet sammen i flygtningelejre bag hegn, pigtråd og bevæbnede vagter. De blev holdt adskilt fra den civile befolkning, der blev udstedt forbud mod at omgås dem, det blev forbudt at donere legetøj, mad og tøj, og madrationerne blev skåret ned til et minimum,

 

Ved befrielsen i maj 1945 blev mange flygtninge foreviget på jernbanearealet i Grindsted  af den lokale fotograf Hans Lund,  der med fotografens skarpe øje kunne fastholde og dokumentere de tyske flygtninge for eftertiden.

Ved ankomsten til Grindsted var ikke så få flygtninge på grund af barske strabadser i en kritisk ringe forfatning, og man fandt nogle få døde i togvognene. Men det fremgår af billederne, at de tyske flygtninge blev modtaget ordentligt og anstændigt i Grindsted, og ingen blev ladt i stikken med hensyn til behandling og pleje.

En af de fremtrædende skikkelser i modstandsbevægelsen i Grindsted, by- og distriktsleder Hans Peter Christensen, fortalte efter befrielsen om krigens sidste dage:

 

”Om aftenen den 6. maj ankom et tog med 1200 flygtninge, der havde været 6 dage undervejs – fra København, disse var meget forkomne og sultne, og jeg fik byens befolkning til hver især at fremsende en god madpakke. Jeg syntes også, at vi på det tidspunkt havde råd til at være godgørende.”

 

I hæftet Besættelsen 1940-45 i Grindsted fra 2005 var museumsdirektør og historiker John Rendboe inde på samme spor: “Grindsted var dengang et betydeligt jernbaneknudepunkt. Derfor kom der også mange flygtninge gennem Grindsted. Heldigvis dokumenterer billeder, at disse flygtninge fik forsyninger til den videre rejse …”

Men på landsplan var billedet et andet.

Det danske folks mangel på forståelse for andres lidelser fik i marts 1946 digteren Tove Ditlevsen til at tage bladet fra munden. I en kronik i Politiken Det uartige ord begræd hun tyske flygtninges kummerlige forhold og de laveste instinkters udbredelse blandt danskerne.

Hos Tove Ditlevsen ville man lede forgæves efter lunken missionshustale og billig portvin.  Med sin mission i det humanitæres tjeneste sprængte hun med sin skarpe pen alle rammer for at vække nationens samvittighed.

 

Det uartige ord var MEDLIDENHED, og Tove Ditlevsen lagde ikke fingrene imellem, da hun opfordrede til, at den danske befolkning igen fandt barmhjertighed, medfølelse og godhed frem:

 

“Skal Mennesker hjælpes i Dag, gælder alle andre Motiver end Medlidenheden … Lad os kvæles i Smør og Flæsk, før et eneste tysk Barn bliver hjulpet … Vi lever i en Mørketid, langt dybere end under Besættelsen, langt mere alvorlig. Det er taabeligt at tro, at dè Instinkter, Hitler med saa stort Held talte til hos det tyske Folk, ikke ogsaa findes hos os selv.”

 

Den Danske Lægeforening afviste i marts 1945  at medvirke til at organisere lægehjælp til tyske flygtninge, også de syge, de gamle og børnene. Ifølge historikerne en beslutning, der kom til at koste liv blandt de mest forkomne flygtningebørn.

 

Overlæge og historiker Kirsten Lylloff har påvist, at stribevis af syge flygtninge rundt i landet dengang blev afvist af de danske læger, der passivt så til, mens spæde flygtningebørn døde i tusindvis. Tyfus- og dysenteritilfælde blev dog behandlet i begrænset omfang – men ikke af barmhjertighed men for at beskytte den danske befolkning mod smittefare.

 

Kirsten Lylloff var klar i mælet, når det gjaldt en konklusion:”Resultatet blev en humanitær katastrofe, hvor dødstallene for den mest vulnerable gruppe, børn under 5 år, var og er ufattelige … En humanitær katastrofe, som ikke er set af tilsvarende omfang i moderne tid i Danmark.”

 

I Danmark døde alene i 1945 13.493 tyske flygtninge – heraf over halvdelen børn under 5 år. Og nærmest alle børn under èt år bukkede under på grund af sult, afsavn og sygdomme, der dengang var simple at behandle.

 

I dagens Danmark hér 75 år senere oplever vi som dengang hverdagsracisme og giftige fordomme fyge over altaner, ligusterhæk og stokroser og skabe grobund for et menneskesyn, der forflygter al anstændighed og socialt ansvar.

 

Og som dengang drejer det hele sig om os – eller dem. De fremmede. Dém, der ikke passer ìnd. Dem, der ikke hører hjemme …

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.