140 år blev fejret med fodboldkampe og reception

Carsten Strandhave med checken fra Sparekassen Kronjylland - Foto: René Lind Gammelmark

Hejnsvig Idrætsforening har den 26. september 2021 140 års jubilæum. Det blev markeret lørdag den 25. september med en række fodboldkampe på Vandfax Stadion i Hejnsvig.

Kl. 10 startede kampene , hvor U5 til U9 drenge og piger spillede på oppustelige baner.  U10 drengene spillede mod Grindsted GIF med 5-mands hold, og U9 drenge spillede mod Ølgod IF – ligeledes med 5-mands hold.

Kl. 11 spillede serie 5  herrerne mod Billund IF og vandt kampen. Kl.13 spillede dame serie 2 mod Bramdrupdam GIF, kampen endte med en sejr til gæsterne.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Kl. 15 var der reception i klubhuset hor formand Carsten Strandhave fortalte lidt om jubilæet. Klubben har haft forskellige samarbejder, men er nu helt og holdent sin egen, hvilket passer formanden fint. Samtidig konstaterede han at klubben har mange spillere i de små rækker, fra U5 til U10,  et U15 hold, et damehold, et herrehold, et oldboys hold samt et 50+ hold. Vi er på rette vej ! Carsten Strandhave fortalte også at de næste 2-3-4 år, hvor dem nede fra de unge hold kommer, begynder vi også at få hold i de ungdomsrækker vi måske mangler. Det er ikke sikkert der bliver i alle rækkerne, men det betyder ikke så meget, bare vi kan have fodbold for alle i alle årgange og opefter. Herreseniorerne er rimelig unge, så det håber jeg kører videre i mange år. Damerne er også rimelig unge, men de har det jo med at skulle ud og læse, så det må vi tage fra år til år. Vores oldboyshold er et ungt hold, der også kan spille i mange år.

Foto: René Lind Gammelmark

Vi har i mange år været gode til at hjælpe hinanden, men det synes jeg var faldende da vi havde alle de samarbejder med andre klubber. Det synes jeg er ved at komme stille og roligt tilbage, og det er jeg meget glad. Så sent som i dag har vi oprettet et ungdomsudvalg igen, det har vi haft før, og nu har vi det igen og de starter op nu på torsdag.

Der er også sendt en ansøgning til Billund Kommune, for HIF vil gerne lave en Padelbane, her mod Billundvej, Hvis alt går som vi håber, så skulle den gerne stå klar omkring 1. april 2022.

Fitnesscentret er helt sikkert klar 1. november, det er meget med frivillig hjælp at de to lokaler er blevet lavet til et.

Hejnsvig IF har også en plan, der ligger lidt længere ud i fremtiden, om at få en kunstgræsplane , hvis ikke en hel så en halv, der skal ligge ned i forlængelse med banerne. Så har vi nemlig det hele her i byen.

Vi har fået forskellige gaver, blandt andet fra Hejnsvig Borgerforening, Billund IF, og fra Sparekassen Kronjylland har vi fået en gavechek på 5.000 kr.

Efter klapsalver, var Hejnsvig IF vært for drikkevarer, kager, pølser mv. i klubhuset for at markere jubilæet.

Foto: René Lind Gammelmark