Af Louis Bülow
I begyndelsen af 1900-tallet ryddede århundredets måske mest omtalte sag om børnemishandling, Hebron-affæren, alle avisforsider med forstanderinden Edle Brandsholm i rollen som den store skurk. Fra alle gadehjørner udbasunerede hæse bude og avisdrenge historier om mishandlinger af børn på Pigehjemmet Hebron i den lille landsby Handbjerg ved Struer.
Få år tidligere havde landets justitsminister Alberti fremlagt sin forkætrede pryglelov, der gav mulighed for pryglestraf til personer mellem 15 og 55 år. Men det gjaldt ikke alene bøller og voldsmænd – også børn og tyende kunne mishandles på det groveste.
På Hebron levede børnene under kummerlige forhold med tæsk og prygl som en del af hverdagen. Halvrådne fedtegrever – beregnet som foder til hunde og fjerkræ – var daglig kost for børnene.
Andre steder blev der budt på mere mondæne forhold. Fortællingen vil, at den pompøse Alberti – 188 cm høj og 150 kg tung – efter Rigsdagens møder yndede at indtage en overdådig frokost på Cafe Glyptoteket. Med service af fineste krystal tog landets justitsminister fór sig af oksebryst med spidskål, fjordrejer og friske østers i skal for at slutte af med bjerge af karamelrand, ananasfromage og flødeskumskage.
Det var datidens store sociale reformator fra Aarhus Peter Sabroe, der havde fået nys om lille Ellens skæbnehistorie på den berygtede opdragelsesanstalt. Efter moderens død var den lille pige fra København blevet kasseret som socialt bundfald og stuvet væk på Pigehjemmet i det vestjyske.
Peter Sabroe ca. år. 1900 – Kilde: Kolding Stadsarkiv
Tappert kæmpede hun for ikke at skille sig ud og gjorde alt for at stille forstanderinden tilfreds. Men den lille Hovedstads-pige var ikke som de andre piger og passede ikke ind. I ly af kristen hellighed blev hun udsat for vanrøgt og grove mishandlinger.
Ellen var sengevæder og blev pryglet af forstanderinden, når hun havde tisset i sengen. For derefter at blive tvunget til at stå nede i gården og holde sit lagen udstrakt, til det var tørt. I dårligt vejr blev hun beordret op på tørreloftet, hvor hun måtte stå i timevis.
Som man kunne læse om Ellen i Hjørdis Varmers bog Peter Sabroe og Pigehjemmet Hebron:”Alle havde ondt af den lille … En Gang slog Fru Brandsholm hende saa haardt, at hun faldt ned fra Stolen. En anden Gang sparkede Fruen til hende. Når Lille Ellen ikke kunde ligge tør i sin Seng, blev hun straffet … en anden Gang tvang Fruen hende til at spise noget Mad, hun havde kastet op.”
Da Peter Sabroe hørte om forholdene på Hebron og Ellens tragiske skæbne, gik han prompte ind i sagen og tog afsted til Pigehjemmet. Med hjælp fra Kongens Foged fik han befriet den lille pige og sørget for, at hun kom i pleje hos en kærlig familie.
Onsdag den 6. november 1907 nåede Hebron-skandalen sin foreløbige kulmination, da Peter Sabroe i Demokraten for alvor tog bladet fra munden. Med sin skarpe pen beskyldte han forstanderinden for at mishandle børn og unge på det groveste, og han forstod at vække nationens samvittighed. Ved udgangen af 1907 blev Fru Brandsholm da også tvunget til at tage sin afsked.
Få år senere – den 26. juli 1913 – bredte budskabet om den store jernbanekatastrofe ved Bramming sig som en løbeild over hele landet. Af 279 passagerer blev 15 dræbt ved ulykken, mens 54 blev såret – og blandt de omkomne var Peter Sabroe.
Hans død vakte på det nærmeste landesorg, og ved begravelsen på Nordre Kirkegaard deltog små 60.000 – det største opbud af mennesker, Aarhus nogensinde havde oplevet.
Aarhus, juli 2021. Travle borgere med ressourcer, netværk og fyldte kalendere haster forbi for at nå de sidste indkøb. Corona restriktioner eller ej – det gode vejr har også trukket turister og andet godtfolk til Smilets By, hvor gader og stræder trawles igennem i jagten på seværdigheder.
Ikke så få vælger at lægge vejen forbi Østbanetorvet og reflektere over billedhuggeren Ølsgaards berømte bronzestatue af netop Peter Sabroe.
Hér ikke langt fra Nordre Kirkegaard med hans gravsted står Peter Sabroe stout og bred midt i storbyens larm og trafikstøj med en lille pige ved hånden – det kunne være den lille Ellen fra Hebron. Med en mission i godhedens tjeneste ligner han det, han ér: børnenes, de fattiges og undertryktes ven og forkæmper.
Statuen af Peter Sabroi i Århus – Kilde: Privatfoto ved Hanne Haun
Epilog.
På 25-års dagen for Peter Sabroes død i juli 1938 modtog hans hustru Thyra et taknemligt brev fra lille Ellen, der på Pigehjemmet Hebron nærmest græd efter kærlighed, tryghed og hjertevarme.
Nu var hun en voksen kvinde med egen familie, der med Peter Sabroes hjælp blev forundt at byde livet op til dans og forvandle selv de tungeste dansetrin til en flot og fejende vals …
