376 deltog i årets Sydbank Løb – Walk & Run

Så gik starten på halvmarathon - Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted Motion er yderst tilfreds med arrangementet.

Jeg tror, alle havde en fest til årets Sydbank Løb – Walk & Run”, siger Grindsted Motions formand Poul Lund Mikkelsen, som er meget tilfreds med årets afvikling af løbet på en smuk efterårsdag. Klubben har været meget spændt på, hvordan det nye tiltag med gå ruter på 5 og 10 km blev taget i mod. Men det må vist betegnes som en succes, da vi havde 106 tilmeldte på 5 og 10 km, siger Poul Lund Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Grindsted Motion skylder en stor tak til alle de mange frivillige, som hjælper med afviklingen af arrangementet, og til Sydbank som hovedsponsor. Vi siger også tak til byens forretninger, der sammen med Sydbank velvilligt har sponsoreret rigtig mange præmier, som vi har kunne udlodde. Det er vi meget taknemmelige for, siger Poul, som tilføjer, at ca. hver fjerde deltager gik hjem med en præmie.  

Sofie Laursen, Sydbanks filialchef, debuterede som affyrer af startskuddet til de seks forskellige distancer. Heldigvis gik det godt, for alle kom da af sted på ruterne, siger Sofie Laursen med et stort smil. Sofie Laursen tilføjer, at spejderne i øvrigt fik bagt ca. 320 pandekager, og at Rasmus Klump havde en meget travl dag.

Nu fortsætte Grindsted Motion sine sædvanlige træningsdage med start foran MAGION tirsdage og torsdage fra kl. 18 og lørdage kl. 10.

 

Klik på billederne i galleriet under reklamen for at se dem i stor størrelse