Ugens Film i Grindsted Kino – Uge 40/2021

Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted Kino viser følgende film i uge 40

 

No time to die – JamesBond – vises fra den 5. til den 10. oktober

Actionfilmen ‘No Time to Die’ (James Bond 25) er den næste om Agent 007, James Bond, som arbejder for den britiske efterretningstjeneste MI6. Bond er stoppet som aktiv agent, men kommer tilbage i ilden, da han kontaktes af sin gamle ven Felix Leiter fra CIA. En videnskabsmand er blevet kidnappet, og den britiske superagent er snart på missionen. Men Bond finder ud af, at der er tale om bedrag, og snart viser en mystisk skurk sig, som er i besiddelse af avanceret våbenteknologi.

PR-Foto

Baby-bio – den 6. oktober kl. 10.00 viser After we Fell

Tessa forbereder sig på at flytte til Seattle for sit drømmejob, men Hardins jalouxi og uforudsigelige opførsel imidlertid nye højder og truer med at gøre en ende på deres intense forhold. Deres situation kompliceres yderligere da Tessas far vender tilbage, og chokerende nye opdagelser om Hardins familie ser dagens lys.

Efter filmen har du mulighed for at spise frokost på Cafe J, der giver 10% mod forevisning af dagens billet.

Senior-bio den 7. oktober kl. 15.00 viser Nomadland

Da Fern mister sin mand og sit arbejde, beslutter hun sig for at forlade hjembyen Emperi, Nevada for at finde et nyt liv med sin autocamper på vejene i det vestlige USA, hvor hun møder andre af landets nomader, løsarbejdere og skæve eksistenser.

Der er kaffe og kage inden filmen, så kom tidligere.

 

Kagekampen – vises den 9. og 10. oktober

“Alflingerne har levet i skjul under jorden i mange år, og det passer dem sådan set meget godt. Men for Elfie er det anderledes. Hun kæmper med at bevise sit værd over for de andre og beslutter sig for, at finde ud af, hvad livet på overfladen kan tilbyde. Hvem ved; måske kan hun endda lære et håndværk, der kan gøre de andre alflinger misundelige!”

PR-Foto

Forsvundet til Halloween – vises den 9. og 10. oktober

I den danske familiefilm ‘Forsvundet til Halloween’ følger vi søskendeparret Asger og Petra, der for nyligt mistede deres far. Petra elsker halloween og ser frem til at skulle klæde sig ud, men i år gider Asger ikke alligevel. Han vil nemlig hellere hænge ud med sine venner og lave pranks. Men da Petra pludseligt forsvinder sporløst, må Asger spørge sin nabo Esther om hjælp, selvom de to er gledet fra hinanden i løbet af det sidste år. Sammen med drengen Svend bevæger de sig ud i den skøre halloween-aften for at finde Petra, inden de voksne fatter mistanke. Her skal de klare sig igennem udfordringer i form af tricktyve, farlige kæledyr og uhyggelige huse, hvis de vil redde Petra og samtidig finde ud af, hvad halloween også handler om. 

Biografen er festlig pyntet så kom udklædt og få en sjov oplevelse