Grindsted Handel fylder i år 100 år, og i den forbindelse har foreningen et stort program for efterår og julemåneden.
Haloween med græskarkonkurrence
Fredag dem 29. oktober er der Haloween, og det markerer Grindsted Handel med mange forskellige aktiviteter. Der er blandt andet en græskar-konkurrence i bymidten, hvor man skærer sit eget græskar h oved og kan deltage i en konkurrence om et gavekort for det flotteste hoved . Når det begynder at blive mørkt, vil vi tænde lys i hovederne fortæller Jonas Pedersen der er formand for Grindsted Handel og Pernille Steffensen der er eventkoordinator.
Der vil være konkurrencer i de forskellige butikker, og hele aftenen er pakket ind i et uhyggeligt Haloween tema.
Julemesse i MAGION
Den 6. og 7. november er der Julemesse i MAGION – det er ikke et arrangement som Grindsted Handel står bag, men mange af medlemmerne deltager på messen.
Bogen om handelen i Grindsted gennem 100 år
Den 20. november bliver den historiske bog om handelen i Grindsted gennem 100 år lanceret ved en reception på Hotel Hedemarken. Bogen kan købes ugen efter hos Bog & Idé/Legekæden og udvalgte butikker i byen.
Black Friday i Grindsted
Tidligere var der åbent til midnat i forbindelse med Black Friday, men i år er der ændret lidt på konceptet. Black Friday kommer nemlig til at foregå fra kl. 8 til 22. En ting der ikke er ændret på, er muligheden for at vinde powershopping for 10.000 kr. I år bliver vinderen af powershopping udtrukket kl. 20.55 på Torvet i Grindsted, og vinderen har så en time fra kl. 21 til 22 til at få brugt de 10.000 kr. i medlemsbutikkerne fortæller Jonas Pedersen.

Jonas Pedersen – Foto: René Lind Gammelmark
Lyset i juletræet på torvet tændes
Den 28. november er det 1. søndag i advent, og her tændes det store juletræ på torvet. Det bliver Pyrus og Kandis, der er kendt fra julekalenderen i TV der kommer til at stå for både tænding og underholdning. Det er i øvrigt Pyrus’s sidste juletur, og derfor er der et TV-hold med ham rundt, og måske også her i Grindsted fortæller Jonas Pedersen.
Juleboder på Torvet
Den 28. november åbner de fire juleboder på torvet, og de vil holde åbent i weekenderne den 4. og 5. december, den 11. og 12. december samt den 18. og 19. december.,
Ingen juleoptog
Der bliver ikke juleoptog i år. Jonas Pedersen fortæller at der har været en dalende opbakning til at lave vogne og da Grindsted Handel kan ikke selv lave alle 12 vogne har vi i bestyrelsen taget beslutningen om at der ikke kommer et juleoptog. Vi glæder os til at få tændt lyset i juletræet og julebelysningen i byen.
Onkel Reje
Lørdag den 4. december går Nissebanden rundt og spiller i byen, og søndag den 5. december kommer Onkel Reje, der er kendt fra DR’s Ramasjang til byen med showet Onkel Rejes Julefis, der bliver vist på Torvet. Onkel Reje og hans gode ven Brille står for underholdningen fortæller Pernille Steffensen.

Pernille Steffensen – Foto: René Lind Gammelmark
Jesper Lundgaard
Søndag den 12. december kommer Jesper Lundgaard og spiller på torvet. Det var meningen at han skulle have spillet sidste år, men på grund af Coronaen blev det aflyst sidste år.
Håber på stor opbakning
Jonas Pedersen håber på den samme store og flotte opbakning som vi havde sidste år, for det har vi virkelig brug for i de forskellige butikker.
Juletog, kælkebakke og rodeo-rensdyr
Den 18. og 19. december er der masser af aktiviteter i midtbyen. Der kommer et juletog der kører rundt i byens gader, der komme en kælkebakke samt et rodeo-rensdyr.