Slutspurt i GGIF-lotteriet

PR-Foto: GGIF

Der er præmier for mere end 75.000 kr. i GGIF Lotteriet. Halvdelen af salgsperioden er allerede gået, så skal man gøre sig håb om at vinde en cykel, et mobilt aircondition-anlæg eller gavekort for flere tusind kroner, skal man være vaks ved havelågen.

 

Den 6. november er sidste chance for at købe et lod i GGIF Lotteriet. Salget af lodsedler står foreningernes medlemmer for og de har sat slutspurten ind for at få solgt de sidste lodder. De sidste lodder sælges på Julemessen den 6. november i MAGION.

”Vi håber, at folk vil tage godt i mod de unge mennesker, når de sælger lodsedlerne fra GGIF Lotteriet”, siger Martin Østergaard fra GGIF Fodbold, ”for formålet med lotteriet er at skabe økonomisk råderum i foreningerne, så kvaliteten af arbejdet i børne- og ungeidrætten kan fastholdes uden at kontingenterne skal stige.”

”Det er ingen hemmelighed, at corona-nedlukningnerne har afskåret foreningslivet fra mange indtægtskilder, så indtægterne via GGIF Lotteriet falder på et tørt sted”, supplerer Carsten Riemann fra GGIF Håndbold.

I GGIF Håndbold har klubbens bedste seniorhold i hhv. 1. og 3. division også haft besøg af unge lodsælgere, der havde godt gang i salget af lodder. Men det er ikke kun i GGIF Håndbold, at opbakningen til GGIF-lotteriet har været god helt fra ungdommen til seniorerne – det samme gør sig gældende i gymnastik og fodbold.

”Det betyder meget, at alle har været positive overfor de børn og unge, der har solgt lodsedler, men nu er salgets slutspurt i gang og vi skal have solgt alle lodder. Man kan nok godt forvente at møde nogle unge mennesker med lodsedler til salg i gadebilledet frem til den 6. november”, forudser Kris Skriver fra GGIF Fodbold.

På Julemessen i MAGION kan de besøgende også besigtige en del af de mange præmier, som lokale virksomheder har sponsoreret. Blandt præmierne findes gavekort på op til 9.000 kr. fra blandt andre Hotel Hedemarken. Man kan også vinde et mobilt airconditionanlæg fra firmaet Ventilation og Klima v. Morten Lykkeberg eller få varmen på en lækker gravelbike fra Bikeconcept. Med andre ord – der mangler ikke præmier i lotteriet.

”Vi er meget taknemmelige for den støtte virksomhederne har vist. Der har været stor imødekommenhed hele vejen rundt, når vi har været forbi i erhvervslivet”, forklarer Sten Bang fra GGIF Gymnastik i en pressemeddelelse.

Vinderne af de i alt 160 præmier offentliggøres kl. 14 den 7. november på Julemessen.

Er man ikke blevet tilbudt at købe et lod, kan man kontakte Mads Søbye Helbo (2910 6508), Sten Bang (6098 8211), Ole Donslund (3051 2148) eller Martin Østergaard (3044 9055).

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.