Sanders Historiske Hjørne: Dødsdromer, vovehalse, Franz Krüger og Gurli Gabel

Af Carsten Sander Christensen

Vi bliver lidt på markedspladsen på Hovborgvej i Vorbasse. En sommerdag i juli for treogtyve år siden blev klummens forfatter ringet op på sit kontor nede i Borgergade 25-27, hvor det daværende Grindsted-Vorbasse Museum lå. Det var midt i en periode hvor museet forsøgte at blive Danmarks officielle gøglermuseum med base på markedspladsen i Vorbasse. Sommeren i 1998 var meget regnfuld, men alligevel aftalte jeg med dem der havde ringet at vi kunne ses til en kop kaffe i haven. Da de kom, havde to meget spraglede par skjorter og bukser med. Og synes jeg havde set tøjet før. I 1978 havde jeg været oppe i en dødsdrom på Aalborg Dyrskue, der fandt sted i Skalborg lidt syd for Aalborg. De havde flere effekter med: Frantz Krügers hjelm, et foto af Frantz Krüger i dødsdromen med Gurli Gabel, Frantz Krügers jakke og en collage af avisudklip om de to dødsdromkørere.

De kom fra familien Krüger. Det var det for øvrigt det tøj han havde haft på den sommerdag i juni to årtier før i Skalborg. Frantz Krüger blev født den 31/1 1921 og døde den 28/4 2008 (87 år gammel). Bror til Albert Krüger, der var bager, Otto Krüger, der var formand for tivoliforeningen i to perioder (1956-1960 og 1962-1976) og Karl Krüger, der var indehaver af Skandia Tivoli Park samt dødsdromkører. Frantz Krüger indledte sin karriere i gøglerbranchen o. 1953 med et forevisningstelt. Siden købte han en dødskugle (der havde form som en globus) i England. Han fik sit skinneben alvorligt beskadiget i et uheld, hvor styreakselen på motorcyklen knækkede. Senere købte han en dødsdrom (der havde lodrette vægge) som han optrådte med på Vorbasse Marked. Her optrådte han sammen med Gurli Gabel, en af Danmarks første kvindelige dødsdromkørere. Siden kunne man finde ham når han passede sin børnekarrusel i Kjærs Tivoli.

Franz Krüger udfører stunts i dødsdromen – Privatfoto

Blandt de kendteste danske motorcykelartister var ud over Frantz Krüger og Gurli Gabel, dødsrytterne Wilhelm Arne, Henrik Gabel og Karl Krüger, mens popidolet Peter Belli (f. 1943) i en kort periode i midten af 1960’erne også rejste som dødsdromkører, hvor han blandt optrådte med Gurli Gabel. Artisternes motorcykler havde været igennem mange ombygninger for at tilpasse dem til de krav, artisterierne stillede, og var derfor helt unikke. I dag er motorcykelartisterier ikke længere en selvfølge på markeder. Det er således de færreste børn, der i dag overhovedet ved, hvad en dødsdrom er.

Gurli Gabel og Peter Belli foran Franz Krügers dødsdrom – Privatfoto

Det begyndte alt sammen i starten af 1900-tallet, og det begyndte med en almindelig trædecykel i noget der kunne sammenlignes med en stor vaskebalje. Dødsdromen var lavet af træ. Senere blev en dødsdrom en vandtårnslignende rund cylinder på høje stolper. På markedet i Skive i 1905 løb en mand i grønt trikot med en masse medaljer på brystet løbende hen over markedspladsen med en trædecykel. Han havde et flot opsat cykelstyr skæg. Hans navn var Jacob Waldorff og han var kendt som kunstrytter over hele Danmark. Han havde det lidet flatterende øgenavn ’vaskebaljerytteren’. Inden folk gik op i dødsdromen, stod Jacob Waldorff med sin cykel i strakte arme og fortalte om sine mange verdensrekorder, livsfarlige fald og enestående præstationer. Han har også optrådt på Vorbasse Marked i starten af 1900-tallet. Broderen, Christian Waldorff, der var en såkaldt rekommandør, manden der annoncerede begivenheden i tønden og fik folk lokket i teltet, optrådte også på Vorbasse Marked.

Lige omkring 1. verdenskrigs udbrud i 1914 ved en fest i Pavillonen Vennelyst i Vennelystparken nær universitetet i Aarhus blev Jacob Waldorffs cykelopvisninger overværet af en glarmester, der hed Chr. Møller. Dødsdromer var på daværende tidspunkt tre til fire meter høje. Chr. Møller fik dem op mod ti meter i højden. Senere blev det almindeligt at et blandet par kørte i dødsdromen sammen. Ved den store verdensudstilling i Wembley i 1924, overværede Chr. Møller, hvordan englænderne havde skiftet cyklerne ud med speedway lignende motorcykler og kørte flere ad gangen på dødsdromens buede vægge.

I 1930erne og 1940erne gæstede nogle af verdens bedste dødsdromkørere de danske markeder, blandt andet Vorbasse Marked. Navne som Percy Platt, the Devil Beckett og Hector Skinner var kendte i hele Danmark. De opnåede topfarter på 100 km/t i dødsdromen. Også Captain Wulfhorst var kendt. Han kørte gerne i automobiler på væggen i dødsdromen med over 100 km/t. Omkring 1940 kom der også danske kørere til. Morian Hansen, Laurids Mejer og Mikkel Larsen var alle hyppige gæster på blandt andet Vorbasse Marked. I 1934 havde brødrene Albert og Otto Krüger bygget deres helt egen Globus-drom de optrådte med. I globussen kørte man på kryds af hinanden. Ud over Frantz Krüger der nu trådte ind på markedsscenen, havde de en italiener, Selvino de Bernardi, der kørte med en fuldvoksen løve i en sidevogn. Man må gå ud fra at løven var blevet fodret inden de halsbrækkende stunts. Frantz Krüger kørte efter 2. verdenskrig for Tofts Tivoli. Dødsdromkørsel var efterhånden så indgroet i markedsmiljøet at Nordisk Film, optog filmen Bag de røde porte i 1951, hvor en ung Louis Miehe Renard spiller en ung dødsdromkører, der falder ned fra væggen på grund af at hans motorcykel er blevet saboteret.

Dødsdromer var i mange årtier en fast bestanddel af danske markeder. I dag er dette ophørt. I mange stod der i få år en dødsdrom på Bakken nord for København. I 1990erne blev der kørt på Indian Scout fra 1924 (gamle Amerikanske politi motor cykler), som har kørt i dødsdromer i over 70 år. Tekniske data på motor cykler: 650cc, 2 cylinders v. motor, fra fabrikken, 12,5 hp en topfart på ca. 90km i timen, håndgear og fod kobling. Materiellet blev altså ikke fornyet i de år dødsdromer var en rigtig publikumsmagnet på blandt Vorbasse Marked på Hovborgvej. Men alt dette er nu historie. Vil man en ægte en af slagsen må man tage til Andelslandsbyen Nyvang nær Holbæk. Her finder man Danmarks og Skandinaviens ældste, eneste og sidste omrejsende dødsdrom. Men når man står oppe i dødsdromen, må man selv tænke sig til lyden af motorcykler der cirkulerer og folk der hepper på kørerne. Historien går jo sin gang.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon