Bülows Hjørne: Anne Frank – en oase af uskyld

Af Louis Bülow

Anne Frank vil for altid blive husket som den hollandske pige, der blev det mest berømte offer for Hitlers dødslejre og et bevægende symbol på millioner af myrdede i det nazistiske krigsmaskineri.  En oase af uskyld i en verden af ondskab, mord og massedrab …

Anne Frank delte skæbne med næsten 1,5 millioner børn under 16 år – jødiske, handicappede, sigøjnerbørn -, der alle blev myrdet på grufuld vis i Holocaust som ofre for det nazistiske terrorregime. Millioner blev udsat for arrestationer og deportationer til dødslejre som Treblinka, Majdanek og Auschwitz.

Alene i månederne maj, juni og juli 1944 blev der i Auschwitz-Birkenau dræbt 1.300.000 – i dèn periode blev de værgeløse ofre drevet ind i gaskamrene med armene højt hævet over hovedet, idet der på denne måde kunne blive plads til flere. Børnene blev stuvet sammen i flere lag oven på hinanden.

Den 15 årige Anne Frank, der var fange i kz-lejren Bergen-Belsen, døde i april 1945 kun få uger før, lejren blev befriet af de engelske tropper. Udtæret og syg efter måneders forfærdelige lidelser.

Historien om Anne Frank tager – skæbnens ironi – sin begyndelse i Tyskland den 12. juni 1929, hvor Anne Frank blev født i Frankfurt Am Main for 90 år siden. Det økonomisk velstillede ægtepar Edith og Otto Frank førte en lykkelig og sorgløs tilværelse med de to døtre Margot og Anne, der tilbragte hver sommerferie hos bedstemoderen i Aachen.

I januar 1933 overtog Adolf Hitler og hans nazister magten i Tyskland, og med stigende brutalitet blev jøder og andre grupper udsat for forfølgelser og terrorhandlinger. Otto Frank overførte efter kort tids overvejelser sit firma, Opteka, til Amsterdam i Holland, og familien Frank flyttede samme år ind i et hus på Medwedplein.

Anne fik en dejlig barndom i Holland, fik mange veninder og var især glad for sin skole Montessori. Meget vellidt blandt de andre elever, altid hjælpsom og imødekommende.

Men mørke skyer trak op i horisonten, og i 1940 invaderede nazisterne Holland. Også her blev jøderne udsat for forfølgelser, og Hitlers plan om jødernes totale udryddelse begyndte at gå op for Otto Frank i al sin gru. Han tilbragte måneder med at indrette et anneks bag firmaets kontor på Prinsengracht 263 til et sikkert skjulested for familien, og da Margot af SS blev indkaldt til at møde i arbejdslejr, var tiden inde.

Da var der blevet oprettet tre jødelejre i Amsterdam, og de fleste af Hollands 140.000 jøder blev efterhånden stuvet ind i dem. Flere som 100.000 af dem blev udryddet i gaskamrene.

Den 5. juli 1942 flyttede familien hastigt til det hemmelige skjulested, der også kom til at huse tre medlemmer af Van Pels familien, Herman og Auguste Van Pels og sønnen Peter,  samt en ældre tandlæge Pfeffer. Tidligere ansatte i Frank-firmaet påtog sig med store personlige risici at hjælpe de skjulte og bragte regelmæssigt fornødenheder som mad og drikke og nyt fra verdenen udenfor.

Anne Frank opholdt sig de næste 25 måneder i det trange, ensomme skjulested. Da hun fyldte13, havde hun fået en lille dagbog i fødselsdagsgave af sine forældre, og da familien trak i skjul, tog hun dagbogen med sig. “Kitty”, som hun kærligt kaldte dagbogen, blev hendes nære fortrolige, trøst, bedste veninde.

Hun begyndte straks at betro dagbogen sine inderste tanker og følelser – allerede den 9. oktober 1942 skrev hun bedrøvet om familiens venner:”Vore mange jødiske venner og bekendte føres bort i flokkevis – Gestapo behandler dem brutalt og transporterer dem bort i kvægvogne … vi regner med, at de fleste bliver myrdet. Den engelske radio fortæller, at de bliver gasset …”

Den 4. august 1944 blev skjulestedet afsløret af en hollandsk stikker, og alle blev arresteret og deporteret til kz-lejren Westerbork. SS-mændene, der gennemsøgte annekset for værdier som penge og smykker, tømte en kuffert med Annes dagbog og personlige papirer ud på gulvet, men lod det ligge og flyde.

Miep Gies, der så uegennyttigt havde hjulpet familien i de mange måneder, skjulte dagbogen et sikkert sted – og sikrede således Anne Franks dagbog for eftertiden.

Anne Franks Dagbog

Et par uger senere, da de Allierede nærmede sig, blev fangerne  overført til dødslejren Auschwitz og senere videre til andre lejre. Ved tog-rampen ved indgangen til Auschwitz i skyggen af det berygtede Arbeit Macht Frei”-skilt blev Otto Frank adskilt fra sin familie for sidste gang.

 

Han blev den eneste af de 8 oprindelige beboere i skjulestedet, der overlevede rædslerne i Holocaust, og det kun med nød og næppe. Van Pels familien blev myrdet i Auschwitz`s gaskamre, og tandlægen Pfeffer bukkede under i kz-lejren Neuengamme i Tyskland.

 

Anne Frank blev med storesøsteren Margot evakueret fra Auschwitz i oktober 1944 og transporteret til kz-lejren Bergen-Belsen i Tyskland. Anslået 100.000 fanger døde i Bergen-Belsen, først og fremmest sovjetiske krigsfanger, jøder og politiske fanger.

I kaosset omkring krigens afslutning døde 50.000 simpelthen af sult og sygdomme i lejren.

Først bukkede en udmagret Margot under for en tyfus-epidemi i lejren, og i april 1945 – kun ganske få uger før Bergen-Belsen blev befriet af de engelske tropper – døde Anne Frank, 15 år gammel.

Irma Menkel har i Newsweek Magazine fortalt om Anne Franks sidste tid i Auschwitz:

“Mod krigens slutning var eet af børnene i min barak Anne Frank … da hun blev syg af tyfus, husker jeg, at hun måtte blive i barakken. Jeg husker svagt, at hun fortalte om sin far. Hun var et dejligt, fint lille menneske … Da hun gled over i bevidstløshed, holdt jeg hende i mine arme. Hun vidste ikke, at hun var døende. Hun vidste ikke, at hun var så syg …”

Efter krigen blev Anne Franks dagbog udleveret til faderen Otto Frank, og han blev overtalt til at udgive bogen. 50 år senere er den stadig en international bestseller, der siden udgivelsen i 1947 er solgt i flere som 25 millioner eksemplarer. Indtægterne er gået til oprettelse af en kristen velgørenhedsfond.

Skjulestedet på Prinsengracht 263 er indrettet som museum, og 600.000 valfarter hertil hvert år.

Anne Frank oplevede aldrig sin 16 års fødselsdag, og alligevel kan hendes inderste tanker nedkradset på papir stadig vække dybe følelser som had, skam og medfølelse mere end 50 år efter hendes død.

Hendes liv tjener som hyldest til de millioner, der blev udryddet i dødslejrenes helvede i anden verdenskrig – ikke som en ode til fortiden, men som et håb til fremtiden …

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon