Gør en forskel – det er lettere end du tror.
Fynsgade Plejecenter søger frivillige, der vil være med til at skabe liv og glæde for vores beboere, og ikke mindst blive ven af huset.
Her i vores hus er glæde, her i vores hus er fest, her er liv og glade dage, og en plads til hver en gæst.
Vores frivillige kan være med til dans, sang, udflugter, gåture, gudstjenester, læse avis, sy den tabte knap i blusen eller blot holde i hånd.
Du kan være med til at øge livskvaliteten for vores beboere på Fynsgade Plejecenter, ved at dele din interesse med os.
Mindre initiativer skaber også stor værdi for vores beboere. Måske du i løbet af hundeluftningen har lyst til at tage den firbenede med ind og hilse på. Både større og mindre initiativer er velkomne. Unge som ældre kan bidrage.
Måske har du lyst til at være med i fællesskabet med beboerne, vi viser gerne huset frem fortæller Plejecenterleder Birgitte Chrstiansen til Netavisen Grindsted.
Kontakt aktivitetsmedarbejder Lis Bossen tlf.: 7213 1259 eller på mail [email protected] eller Plejecenterleder Birgitte Christiansen på mail [email protected]