Hønseklubben starter op igen efter et års pause

Efter at have holdt pause i et år starter Hønseklubben i Grindsted op igen. Første arrangement er tirsdag den 26. oktober 2021, hvor stand-up komikeren Henriette Thuesen kl. 18.16 vil underholde. Pris for deltagelse er 175.- kr. pr. kvinde.  Der er sandwich, grønt og en valgfri genstand + kaffe/the og sødt inkl. i prisen. Man kan tilmelde sig på Hønseklubbens facebookside, hvor man også kan læse mere om de forskellige arrangementer. Der er plads til 20 kvinder mere. Sidste tilmelding er søndag den 24. oktober 2021. Det foregår i MAGION.

 

Onsdag den 24. november får Hønseklubben kl. 18.00 besøg af Mie Moltke, der er kendt fra Vild med dans. Hun kommer og holder et spændende foredrag, hvor hun har lovet at få alle deltagerne op af stolene – måske til en lille dans.  Her er der aftensmad og ellers det samme som til Stand-up arrangementet. Prisen er 225,- kr. for deltagelse. Det foregår i MAGION.

Om Hønseklubben
Hønseklubben er for alle kvinder fra 18 år og opefter. Normalt er der årskontingent, men det er droppet i 2021, hvilket giver muligheden for at alle kvinder kan deltage i de to arrangementer i år, og samtidig vurdere om de vil være med i 2022 hvor der skal betales kontingent igen.