Bülows Hjørne: Et trut i trompeten for Knud Erik Gaarde

Af Louis Bülow

Denne artikel var den 5. artikel fra Louis Bülow der blev bragt her på Netavisen Grindsted – den blev bragt den 1. november 2019.

 

En folkekær hædersmand. De få ord beskriver måske bedre end alenlange artikler spalte op og spalte ned Grindsteds højt respekterede ildsjæl Knud Erik Gaarde, der lørdag den 12. oktober rundede et skarpt hjørne – i topform og selv så skarp som nogensinde.

Knud Erik Gaarde – Foto: René Lind Gammelmark

Derfor iler jeg – og sikkert mange med mig – med at kippe med flaget og lette på hatten for et legendarisk ikon med sjældne menneskelige kvaliteter, der uden at lefle har forenet et livslangt og frodigt virke med hjerte, sjæl og socialt sindelag med hele vejen.

Mine erindringer om Knud Erik Gaarde bærer tilbage til slutningen af 1950’erne eller begyndelsen af 1960’erne til gamle dages Hejnsvig, der helt ind i sjælen var rundet af bønder og missionsfolk med bibelske traditioner og kristenkultur dybt forankret.

En tidsalder, hvor verden endnu ikke var gået helt af lave. Alt var, som det plejede at være – ved det gamle. I det fattige landbosamfund klarede man sig igennem uden at leve online og digitalt på alle tider af døgnet, og nymodens pjank og teknologiske påhit som Internet, smartphones og sociale medier lå langt ude i fremtiden.

For seks årtier siden blev Knud Erik Gaarde ansat hos uddeler-parret Karen Margrethe og Frits Hansen i Hejnsvig Brugsforening, og snart skulle han brage ind i alles hjerter som en dygtig, imødekommende og velanset kommis. Altid ordholdende og uden svig.

Uden store ord og armbevægelser forstod Knud Erik at komme de stoute Hejnsvigfolk fordomsfrit i møde og bygge broer til de missionske, til bønder, til husmænd, arbejdere og småkårsfolk, der alle tog den opvakte ungersvend til sig som én af deres egne.

Endnu den dag i dag taler ældre i Hejnsvig om den unge brugsforenings-kommis fra dengang som en hædersmand og med noget, der ligner nærmest hellig respekt.

I dag er Knud Erik Gaarde dus og på fornavn med de fleste, på hat med de store og på bajer med bumsen. På smukkeste vis lever han op til kaldet om at behandle sine mennesker ordentligt og anstændigt. Altid med tid til at stoppe op, snakke, lytte og give et smil tilbage – også til dem på samfundets skyggeside.

Tre gange om ugen huserer han som bartender på restaurant La Flamme i Nørregade i Grindsted, hvor han på bedste vis skaber atmosfære og tager vare på de mange gæster.

Med mange farver på paletten forstår han at diske op med sjove anekdoter og eventyr fra et langt og spændende liv. Jovial og slagfærdig er han en spasmager af Guds nåde – altid med et glimt i øjet. En tur med ham ad Memory Lane kan om noget sætte fut i fejemøget.

For 40 år siden i maj 1979 var Knud Erik Gaarde fodbolddommer på Aarhus Stadion i et lokalopgør i 1. division mellem Skovbakken og AGF.

En dramatisk episode fem minutter før tid stod for de 11.000 tilskuere som kampens lavpunkt, da en stout og ret så overrislet tilskuer stormede ind på banen for at tale et alvorsord med dommeren Knud Erik Gaarde. Kampens i øvrigt fortræffelige dommer, som Stiftens udsendte Knud Esmann dengang skrev i sin avis.

AGFs John Stampe havde set, hvad der var ved at ske. Håndfast nåede han at gribe ind og fik sendt den ophidsede tilskuer ned at bide i grønsværen med et rent højrehånds hook, inden han fik fat i den spinkle Knud Erik Gaarde.

En kæberasler, der med reporterens ord fik tilskueren til at tumle omkuld i græsset. Længe efter – mindst 20 sekunder – stod han op i en ring af kontrollører og tog sig til sin ømme kæbe … Derefter kunne de samle den formastelige op og føre ham udenfor stadions porte.

Knud Erik Gaarde, lun og rap i replikken, havde set tilskueren storme ind på banen og kunne efter kampen med et lunt glimt i øjet tørt konstatere: Som den lille hare, jeg er, sørgede jeg for at gemme mig bag nogle store spillere …

 Vi runder af med vor gudsbenådede skjald og troubadour Helge Engelbrecht, der i erindringsbogen Så spil da, knejt! fortæller om ”én af mine danske helte, Knud Erik Gaarde fra Grindsted.”

Dengang boede Knud Erik Gaarde ikke så langt fra familien Engelbrechts købmandsbutik på Vejlevej , og med Helges ord var Gaarde altid god for et godt grin:

”Jeg tror, det var i en 2. divisionskamp i Viborg, hvor en hund pludselig løb ind på banen. Her var Knud Erik Gaarde omgående på pletten med det røde kort og viste hunden ud! Den forstod åbenbart beskeden og luskede ud af banen med det samme til publikums udelte jubel og begejstring. Episoden blev vist på TV samme aften og kom derved hele landet rundt.”

Helge Engelbrecht – Foto: René Lind Gammelmark

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon