Gåtur sættes på pause

Foto: Johnny Madsen, jmd.dk

I november måned sidste år tog Diakoniudvalget under Grindsted Menighedsråd initiativ til gåture under overskriften “Gå dig glad”.

Det var i skyggen af coronaen, at man ville dæmme op for folks ensomhed ved at tilbyde en hyggelig gåtur med en god snak.

Det var fra starten en succes – rigtig mange mødte frem, men nu mærkes det, at der igen er åbnet op for diverse foreninger og møder.

  • – Det er dejligt, at man igen kan mødes, og det betyder, at folk ikke længere har samme behov for at mødes til vores gåture. Derfor har vi i Diakoniudvalget besluttet at sætte gåturene på pause, siger Bente Dam fra udvalget i en pressemeddelelse.

Sidste gåtur er torsdag den 4. november klokken 13.30 fra Kirkehuset, og alle er velkomne. Turen varer cirka en time, og der bliver gået i et tempo, så alle kan være med.