Erhvervsgymnasiet får i næste uge International besøg i forbindelse med Green and Healthy schools

Erhvervsgymnasiet Grindsted - Arkivfoto: René Lind Gammelmark

International aktivitet på Erhvervsgymnasiet Grindsted

I forbindelse med et EU-projekt under ERASMUS-programmet samles i alt 30 elever og et antal undervisere fra Danmark, Tyskland, Norge, England og Holland i den kommende
uge på Erhvervsgymnasiet Grindsted.

I projektet Green and Healthy schools er der fokus på at gøre skolerne grønnere, sundere og mere bæredygtige. På gensidige besøg hos hinanden – såvel fysisk som virtuelt – på tværs af nationerne
introducerer eleverne deres respektive ideer omkring temaet for at inspirere hinanden til at bruge disse i de lokale indsater.

Programmet byder bl.a. på besøg på den kommunale genbrugsstation, IFF Nutrition Biosciences og Kongernes Jelling, ligesom der arbejdes i workshops på skolen.

Oprindeligt skulle projektet have været afsluttet juni 2020, men grundet pandemien vil de sidste aktiviteter først være afsluttet i 2022 skriver Erhvervsgymnasiet Grindsted i en pressemeddelelse.