Her de to første navne til Musik i Gryden 2022

I løbet af denne uge vil hele musikprogrammet for Musik i Gryden 2022 blive offentliggjort.

Vi starter med 2 gode bud på en fantastisk festival stemning!

  • Rasmus Bjerg Nu, mere 40 år efter sin død, indtager John Mogensen igen de skrå bredder. Rasmus Bjerg spiller sangene fra dansktoppens ukronede konge i selskab med sit fantastiske orkester. Selvom John Mogensen døde i 1977, lever han i bedste velgående –ikke mindst i de danske hjerter. Siden premieren på Ole Bornedals biografiske drama ”Så længe jeg lever”, er mere end 400.000 publikummer gået i biografen for at opleve Rasmus Bjerg i rollen som Danmarks muligvis mest folkekære musiker, der gik bort alt for tidligt i en alder af 48 år.

Rasmus Bjerg – PR-Foto

  • Aqua Tilbage i 1994 begyndte Aqua at rumstere i musiksfæren og mere end 20 år inde i deres karriere, er der stadig ild i den populære popgruppe. Aqua er et ikonisk stykke med 90’erne, men samtidig er det også et band, som kontinuerligt forstår at forny sig selv med catchy popmusik og en højspændt liveenergi.
    Historien begynder i 1994, hvor Søren Rasted og Claus Norreen går sammen med René Dif og Lene Nytrøm. Efter et par år i fordybelse udgiver Aqua deres debutsingle ‘Roses Are Red’ efterfulgt af ‘My Oh My’ og ‘Barbie Girl’. Med kometfart sætter Aqua brand i verden, og herfra udspiller der sig et magisk popeventyr, som skaber genklang verden over. I sommeren 1997 udgiver gruppen debutalbummet ‘Aquarium’, og Aqua holder ukuelig fart i både Europa, USA og Asien med singlerne ‘Doctor Jones’ og ‘Turn Back Time. I de efterfølgende år agerer Aqua headliner på talrige succesfulde festivaler og shows i både Danmark, Sverige Norge og Finland.

AQUA – PR-Foto

– vi vil gerne fortælle, at vi har gjort vores bedste for at sammensætte et rigtig fedt musikprogram til den 6. august 2022, udtaler Henrik Steen-Andersen fra koncertudvalget og fortsætter – det bliver en fantastisk oplevelse at få alle gæster tilbage i gryden, til et musikprogram som mange forhåbentligt synes rigtig godt om.

Alle med billet fra 2020-2021 modtager i denne uge besked via e-mail fra billetsalg.dk vedr. overførsel af billet eller refundering skriver Koncertudvalget i en pressemeddelelse.